Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Vil du være med til at styrke sprogudviklingen hos flersprogede børn

Vil du være med til at styrke sprogudviklingen hos flersprogede børn i Gladsaxe?

Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Gladsaxe Kommune søger en engageret og fagligt stærk flersprogsvejleder til en stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2025.
I Gladsaxe arbejder vi målrettet med deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi tror på, at sprog udvikles i fællesskaber, og vi har derfor en ambitiøs og veldefineret sprogstrategi, som sætter retningen for vores arbejde i dagtilbuddene.

Vi søger nu en flersprogsvejleder, som brænder for at understøtte børns sproglige udvikling – især hos børn med dansk som andetsprog – og som har lyst til at samarbejde tæt med ledere og medarbejdere i vores børnehuse.

Om stillingen

Som flersprogsvejleder bliver du en del af et team på tre vejledere med tilknytning til sprog- og ressourcekontoret. Du vil have et tæt samarbejde med dagtilbudsledere, pædagogisk personale og PPR, og dit primære arbejdsfelt vil være ude i børnehusene.

Stillingen er organisatorisk forankret under dagtilbudsområdet, og du refererer til områdelederen med ansvar for den samlede sprogopgave i Gladsaxe Kommune.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.

  • Tilrettelægge og gennemføre sampraksisforløb med pædagoger omkring børn med sproglige udfordringer
  • Iværksætte og deltage i sprogstimulerende aktiviteter for flersprogede børn
  • Vejlede og samarbejde med sprogansvarlige, flersprogspædagoger, børnehusledere, forældre og talehørekonsulenter
  • Bidrage til tværfaglig koordinering og planlægning af sprogindsatser
  • Rådgive fagpersoner om barnets sproglige og generelle udviklingsmuligheder

Vi søger en flersprogsvejleder, som

  • Har pædagogisk uddannelse – gerne med PD i dansk som andet sprog/børns sprog – eller solid erfaring med flersprogede børns sproglige udvikling
  • Har stærke samarbejdskompetencer og trives i tværprofessionelle miljøer
  • Arbejder både praktisk pædagogisk og konsultativt – og trives i feltet mellem praksis og refleksion
  • Har overblik og robusthed i en hverdag med mange typer opgaver
  • Har lyst til at arbejde i en dynamisk, læringsorienteret og udviklingspræget organisation

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for børn og personale – med stærk faglig opbakning og fokus på udvikling:
  • En tydelig og forankret sprogstrategi, med to centrale mål:
    1. At børn udvikler et nuanceret og alsidigt sprog
    2. At børn lærer at bruge sproget aktivt i sociale fællesskaber
      Du kan læse hele strategien her:
      Sprogstrategi for dagtilbud i Gladsaxe Kommune
  • En central rolle i udviklingen af børnehusenes sproglige læringsmiljøer – både i planlagte forløb og i hverdagsfællesskaber
  • Et stærkt fagligt fællesskab med flersprogsvejledere, PPR og dagtilbudsledelse
  • Løbende faglig sparring med kollegaer
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer nærvær, tværfaglighed og børn i centrum

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder og sprogansvarlig Sanne Kaarslev på telefon 29 43 10 43 eller flersprogsvejleder Susie Bremer på 24 52 41 04.

Læs mere om Gladsaxe Kommunes arbejde med børn og unge på kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist

12. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholde 18. august 2025.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.