Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Timelønnede tilkaldevikarer til Kagsåhuse

Vi søger timelønnede tilkaldevikarer med erfaring inden for socialområdet/sundhedsområdet, der kan dække weekendvagter, helligdage, sommerferie og ved sygdom.

Hvad er Kagsåhuse?

Kagsåhuse er et boligsocialt tilbud med i alt 13 boliger.

11 lejligheder til voksne borgere med misbrug af alkohol, samt 2 lejligheder til voksne borgere med psykiatriske diagnoser og stofmisbrug. Beboerne har særlige sociale vanskeligheder der gør, at de har svært ved at indgå i et almindeligt boligmiljø. Borgerne kan også have fysiske handicaps, psykisk sygdom eller følgesygdomme af et længerevarende misbrug.

Personalet yder støtte efter servicelovens § 83 (”hjemmehjælp) og § 85 (”bostøtte”).

Arbejdstider:

  • Hverdage: mandag-torsdag 8-15.30, fredag 8-15
  • Weekender: lørdag 9.00-14.00 og søndag/helligdag 9.00-14.00

Dagligdagens rytme

  • På hverdage fra kl. 9.00-10.00 er der morgenmad i fælleslokalet. Der serveres varm mad til frokost kl. 12.00.
  • I weekenden er der ingen morgenmad, men der serveres varm mad til frokost kl. 12.00.
  • I løbet af dagen er der individuel støtte til- og samtaler med beboerne og de kan blive fulgt til behandling, lægesamtaler osv. hvis der er brug for det. Beboerne kan få støtte til at administrere økonomiske forhold, medicinadministration, indkøb, madlavning, rengøring og egenomsorg.
  • Beboerne kan tage del i de daglige gøremål og aktiviteter i huset.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst

Ansøgningsfrist

25. juli 2025.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Kagsåhuse på telefon 44 53 44 32 mellem 13.00 og 15.00.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.