Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Eftertragtet Elevplads hos Skolernes Teknisk Service

SKOTS søger en ejendomsserviceteknikerelev til påbegyndelse af grundforløb i august 2025.

Som elev hos os, får du en spændende hverdag med afvekslende arbejdsopgaver. Du får en grundig oplæring i en velfungerende afdeling med gode kolleger, bestående af serviceledere og servicemedarbejdere. Vi har et stærkt sammenhold og socialt fællesskab samt frihed under ansvar. Vi har desuden et tæt samarbejde med andre afdelinger, og vi tilbyder fuld løn under hele uddannelsen inklusive grundforløbet.
SKOTS har blandt andet ansvaret for bygningsdriften på 10 af Gladsaxe Kommunes folkeskoler.

Som ejendomsserviceteknikerelev, lærer du faget ved at arbejde med en række forskellige praktiske opgaver, såsom vedligeholdelse af bygninger, tilsyn med legepladser, pasning af udendørsarealer, mindre reparationer, CTS-styring, affaldshåndtering, med mere. Du vil selvfølgelig også indgå som en naturlig del af afdelingens rutineopgaver.

Under din praktik vil du blive tilknyttet en fast skole, men kan også forvente at komme rundt på de andre skoler i kortere perioder, hvis det kan gavne din uddannelse. Derudover samarbejder vi med andre afdelinger om praktikperioder, så du får mulighed for at skabe et bredt netværk. Vi anstrenger os for, at du kommer til at anvende alt det du lærer på skolen i praksis.

Du skal være indstillet på, at elevpladsen indebærer en stor kontakt med en bred vifte af personer som dagligt benytter eller arbejder på skolerne, herunder elever, lærere, fritidsbrugere, håndværkere og lignende.

Dine kvalifikationer

Du er fleksibel, serviceminded, imødekommende, mødestabil og sætter pris på fysisk arbejde. Du er god til at arbejde i et team og bidrager positivt til fællesskabet, men kan også arbejde selvstændigt efter oplæring og instruktion.

Om uddannelsen

Uddannelsen som ejendomsservicetekniker tager tre år og ni måneder (inklusive grundforløb). Uddannelsen veksler mellem praktik og skoleperioder. Alle skoleperioder er på Next i Glostrup. Grundforløbet starter i august og varer 20 uger, øvrige skoleophold vare 6 uger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Du vil få fuld løn under hele uddannelsen inklusive grundforløbet.

Du får udleveret arbejdstøj, og får personligt værktøj samt en arbejdstelefon stillet til rådighed. Desuden tilbyder vi at du kan låne en computer til dine skoleophold og vi sørger for bøger og øvrigt uddannelses materiale.

Tiltrædelse

Den 1. august 2025.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte vores elevansvarlige Sacha Boskovski på mobil 20 41 24 76.

Ansøgningsfrist

Den 8. juni 2025.
Samtaler afholdes løbende.


 

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.