Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til Højmarksvej

Børnehuset Højmarksvej søger naturinteresseret og kreativ pædagogmedhjælper / pædagogisk assistent

Vi søger en pædagogmedhjælper til en midlertidig stilling. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi har gode rammer med masser af plads både inde og ude. Vi har naturprofil og bruger derfor naturen som læringsrum i alle børnegrupper.

I Højmarksvej lægger vi stor vægt på at have en høj faglighed, indgå i forpligtende fællesskaber og have et godt arbejdsmiljø. Der er et tæt samarbejde mellem leder og medarbejdere på tværs af afdeling og grupper. Vi har et højtkvalitetsdagtilbud hvor der er fokus på at børn skal lære at lære, trives og tilbydes de bedste udviklingsmuligheder.

Vi søger en Flyver, hvilket stiller særlige krav til dig om at være en stabil men omstillingsparat kollega, der hurtig kan sætte sig ind i opgaverne og at du kommer med et drive og en lyst til at opsøge og tilbyde din hjælp i hele huset.

Vi har altså følgende forventninger til dig

  • at du kan tage initiativ til at igangsætte aktiviteter for en gruppe børn
  • at du er deltagende i børnenes egne lege og aktiviteter
  • at du deltager i de daglige praktiske opgaver
  • at du kan være med til at dokumentere hverdagen
  • at du har en begyndende interesse for børns leg, læring og udvikling
  • at du er god til at skabe kontakt til store som små
  • at du har et positivt livssyn og en nysgerrig tilgang til din omgivelser.

Synes du det lyder spændene med en afvekslende og ’flyvende’ hverdag, så skynd dig at sende os din ansøgning.

I øvrigt kan du hente flere oplysninger på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål, kontakt venligst leder Lene Frederiksen på telefon 21 53 12 75. Vi holder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist 5. maj 2025, kl. 12.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
 

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.