Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Kolleger til Botilbuddet Kellersvej 9 til 11

Botilbuddet Kellersvej 9 til 11 søger to nye kolleger 37 timer pr. uge eller efter aftale til tværfagligt arbejde med borgere med handicap.

Hvis du er uddannet pædagog, social og sundhedsassistent, måske ergoterapeut eller lignende og interesseret i at arbejde med borgere med psykisk handicap i deres hjemmeliv i egen lejlighed og i fællesskabet i botilbuddet, så læs videre.

Vi sikrer tryghed og medindflydelse for borgerne i deres hjem.
Du får gode muligheder for at få indflydelse ved at involvere dig aktivt i daglig praksis og engagere dig i udviklingsprocesser på møder og temadage.
Personalegruppen består af både pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger, og vi er hele tiden optaget af at kvalificere det tværfaglig samarbejde.
Vi har udarbejdet pædagogisk metodehus. Det er vores faglige fundament, som vi også bruger som strategisk værktøj til faglig udvikling.

Stillingerne er på 37 timer pr uge eller efter nærmere aftale med start 1. januar 2025.

Målgruppen er voksne mennesker med handicap

  • Vi arbejder rehabiliterende og bruger Low arousal tilgangen i det pædagogiske arbejde
  • Borgerne har alle brug for støtte til personlig hygiejne, til kommunikation og til at have indflydelse og valgmuligheder i deres liv. Nogle kan meget selv, andre har brug for mere hjælp
  • Mange har brug for tydelig struktur for at kunne være i trivsel og lavt affektniveau
  • Vi er optaget af livet i hjemmet med hverdagsstrukturer og samtidig plads til fest og oplevelser

Vi regner med

  • At du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse eller har opnået socialfaglige kompetencer ad anden vej
  • At du har en høj etik i forhold til borgernes værdighed og mulighed for indflydelse
  • At du er fagligt nysgerrig og finder nye muligheder i det pædagogiske og tværfaglige arbejde
  • At du er loyal overfor fælles aftalte metoder og tilgange
  • At du er god til at samarbejde og give og modtage feedback
  • At du kan dokumentere systematisk og relevant i Nexus, som er vores IT fagsystem

Vi har en kompetenceudviklingsplan, som giver dig mulighed for at opkvalificere dig til de opgaver, du møder i Gladsaxe Handicaptilbud.
Du får mulighed for at træne i det lokale Multifitness og andre faciliteter i Gladsaxe Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne om lokal Løn

Arbejdstider: Skiftende arbejdstider i dag- og aftentimerne og arbejde hver anden weekend.

Hør mere om stillingen
ved at kontakte Tine Maribo Jensen på telefon 20 25 69 80 bedst mellem 12.00 og 13.00 på hverdage. Læg en besked, hvis jeg ikke tager telefonen, så ringer jeg tilbage.

Frist
Søndag den 24. november 2024.


Gladsaxe kommune er røgfri for alle medarbejdere i hele arbejdstiden (3 beboere ryger).
I Kellersvej 9 til 11 bor der 26 borgere fordelt i to huse med fælles køkken-alrum i hvert hus.  Boligerne er udlejet efter almenboligloven §105 og støtten gives efter § 83 og § 85.


Læs og se mere om botilbuddet her
 

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.