Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Køkkenmedarbejder til Børnehuset Solstrålens børnehave

Brænder du for at lave sund, økologisk, velsmagende og varieret måltider til en masse glade børn, som lever op til sundhedsstyrelsens kostråd og anbefalinger? Har du et godt håndelag og kan du arbejde effektiv i travlhed er du måske vores nye køkkenmedarbejder. Du skal selvstændigt stå for produktion af måltider i børnehaven til omkring 60-70 børn dagligt.

Stillingen er på 30 timer ugentligt, og vi har brug for dig allerede fra den 1. december.

Vi er en daginstitution med omkring 100 børn fordelt i hhv. børnehave (65) og vuggestue (35). Afdelingerne og køkkenerne er fysisk adskilt, og ligger i husets centrum, hvorfor du dagligt møder og interagerer med børn, forældre og personale.

Vi søger en køkkenmedarbejder, som er passioneret i produktion af måltider, og gerne med faglig erfaring og branchekendskab. Du skal stå for den daglige drift af køkkenet i børnehaven, hvor maden produceres med gode råvarer, og gerne fra bunden. Som køkkenmedarbejder skal du, ud over at stå for den daglige madproduktion også stå for menuplanlægning, indkøb, egenkontrol, risikoanalyse, rengøring af køkken og økonomien i driften. I Gladsaxe kommune har vi en politisk målsætning og 80% økologi, og i Solstrålen har vi det økologiske spisemærke i sølv.

Du vil blive en del af en arbejdsplads med en stor personalegruppe, og det forventes at du kan samarbejde bredt i personalegruppen, i forhold til kost og ernæring, såvel som den pædagogiske tilgang til mad og måltider. Du og den køkkenansvarlige i vuggestuen skal samarbejde og sparre i hverdagen efter behov, og dække hinanden ind under fravær og ferier.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du
  • har erfaring fra storkøkken eller restaurationsbranchen, og har relevant erfaring/uddannelse
  • har ernærings- og kostfaglig viden vedrørende bespisning af børn i alderen 3-6 år, og kan lave varierede og sæsonbestemte menuplaner.
  • har overblik, er organiseret, kan arbejde hurtigt, holde hovedet koldt og er struktureret
  • har sans for detaljen og kvaliteten i maden
  • har gode kommunikative samarbejdsevner
  • har it-kendskab og kan indkøbe via elektronisk system eller har flair for at kunne lære det hurtigt
  • vil samarbejde omkring det pædagogiske i måltidet
  • er mødestabil, fleksibel, ansvarsbevidst og engageret
  • er positiv og har et godt humør.

Vi kan tilbyde

Et job, hvor du har stor indflydelse på egen dagligdag, alsidige arbejdsopgaver, plads og rum til nytænkning. Gode kolleger der brænder for sund økologisk mad, og miljømæssig bæredygtighed. Masser af sparring med en humoristisk og imødekommende omgangstone. Et dejligt køkken med god kontakt til børn og kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst, og principperne om Ny løn.

Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.

Ønsker du mere information

eller at besøge os, kan du kontakte børnehusleder Christina Kornval eller souschef Ulla Hjarnaa på telefon 39 69 26 06.

Ansøgningsfrist

22. november 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende – senest i uge 48.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv, uddannelsesbevis mv. via nedenstående link.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.