Gå til sidens indhold

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

Social- og sundhedshjælperelever – hold Januar 25

LÆS HELE DENNE INFORMATION OM ANSÆTTELSESPROCESSEN INDEN DU SENDER DIN ANSØGNING
Er du engageret, ansvarlig og målbevidst? Så bliv social- og sundhedshjælperelev i Gladsaxe Kommune! Vi søger elever til hold Januar 2025. Du SKAL have bestået GF2, inden du søger stillingen.

SÅDAN SØGER DU STILLINGEN
Det er vigtigt for ansættelsesprocessen, at du forbereder din ansøgning ved at have de af følgende dokumenter, som er relevant for dig, scannet og gemt på din pc - Vi godtager også fotos af beviser, men de skal være meget tydelige og indeholde alle informationer og vende den rigtige vej ...
  • Arbejds- og opholdstilladelse hvis du ikke er dansk statsborger
  • Bevis for gennemført grundforløb 2
  • 9. eller 10. klasses bevis
  • Bevis på dansk- eller matematikeksamen hvis du har bestået de fag andre steder end i folkeskolen
  • Bevis på anden uddannelse fx kurser
  • Udtalelser fra arbejdsgivere
  • Dokumentation fra arbejdsgivere

Ovenstående vedhæftes løbende i forbindelse med de spørgsmål, der stilles, når du søger – du skal også være opmærksom på, at du skal begrunde, hvad der motiverer dig til at uddanne dig inden for velfærdssektoren.

Vi indkalder til samtaler og ansætter elever løbende i de kommende måneder.

Løn efter overenskomst. For at kvalificere dig til voksenelevløn skal du være over 25 år.

Det er en forudsætning for uddannelsesaftalen og dermed ansættelsen som social- og sundhedselev, at du kan cykle i trafikken, og at du kan medbringe egen cykel, når du skal i oplæring i hjemmeplejen.

Læs mere om bøger, overenskomst samt det at være elev i Gladsaxe Kommune ved at klikke på følgende link – SOSU-elever | Gladsaxe Kommune

Har du spørgsmål

er du velkommen til at ringe til uddannelseskonsulent Julie W. Nielsen på telefon 39 57 55 46.

Du kan også læse mere om uddannelsen på SOSU H's hjemmeside

Du er nu klar til at søge stillingen og kan klikke på ”Søg stillingen”.


 

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.