SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT SØGES TIL DAGVAGT PÅ MERGELTOFTEN
Brænder du for faglighed, nærvær og et hverdagsliv, hvor beboerne er i centrum?Pleje- og Aktivitetscenter Mergeltoften søger en engageret, fagligt stærk og selvstændig
social- og sundhedsassistent til dagvagt med arbejde hver 3. weekend.
Elsker du dyr, hjemlige omgivelser og stærke relationer?
Så er Mergeltoften måske dit næste arbejdssted.
Hos os arbejder vi ud fra tanken om, at plejehjemmet først og fremmest er beboernes hjem. Derfor lægger vi vægt på hjemlighed, selvbestemmelse og livskvalitet i hverdagen.
Vi er et registreret
Eden Alternative-plejecenter, hvor vi aktivt arbejder for at bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed og skabe meningsfulde stjernestunder for vores beboere.
Dine opgaver
Som SSA bliver du en vigtig del af et fast tværfagligt team bestående af SSA'er, SSH'er og sygeplejersker.
Du får blandt andet ansvar for:
- Planlægning og udførelse af personlig pleje og sygepleje
- Koordinering af borgerforløb
- Samarbejde med pårørende, læger og øvrige samarbejdspartnere
- Medicinhåndtering og opfølgning på behandling
- Dokumentation i KMD Nexus
- Medvirken til udvikling af den faglige kvalitet omkring beboerne
Vi søger dig, som
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Er fagligt nysgerrig og tager ansvar
- Trives med selvstændighed og samarbejde
- Kan kommunikere anerkendende med både beboere, pårørende og kollegaer
- Ser værdien i god dokumentation og høj faglig kvalitet
- Gerne har vejlederuddannelse eller interesse for at blive vejleder
Vi tilbyder
- En grundig introduktion
- Dygtige og hjælpsomme kollegaer
- Et stærkt fagligt miljø
- Løbende kompetenceudvikling gennem undervisning, sparring og kvalitetssikringsmøder
- Indflydelse på eget arbejde
- Et arbejdsmiljø præget af respekt, humor og fællesskab
- Mulighed for at arbejde i et unikt leve-bo-miljø med fokus på livskvalitet
På Mergeltoften er beboerne vores kerneopgave. Vi arbejder hver dag for at skabe et godt hverdagsliv med aktiviteter, relationer og omsorg, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og ønsker.
Praktisk information
Stillingen ønskes besat fra December 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale.
Ansøgningsfrist:
08.11.2026Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder René Nielsen
- Afdelingsleder Peter Nors Hansen
- Centerleder Silke Amanda Nørgaard
Vi glæder os til at høre fra dig.