Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Line og Maria efterlyser pædagog til vuggestue

Kære dig, der er uddannet pædagog for nyligt eller for noget itd siden. 

Vi hedder Line og Maria, og vi er nye pædagogiske ledere i Børnehusene Solvang og Sletten på Solvangsvej.
Lige nu søger vi en uddannet pædagog til vores vuggestue på Solvang.
Vi mangler en pædagog, som har lyst til at blive en vigtig del af vores hus og være med til at skabe en tryg, nærværende og udviklende hverdag for vores yngste børn.

Som nye ledere er vi i gang med en spændende proces, hvor vi sammen med medarbejderne er ved at finde en fælles pædagogisk retning og skabe grundlaget for den videre udvikling af huset.

Til det vil vi gerne have dig, som både brænder for arbejdet med de yngste børn og har lyst til at være med til at sætte dit faglige præg på den pædagogiske praksis.

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et hus i faglig udvikling. Vi tror på, at nærværende ledelse, høj faglighed, arbejdsglæde og et stærkt fællesskab hænger tæt sammen.

Vi vil gerne skabe en arbejdsplads, hvor vi tør være nysgerrige, stille spørgsmål til vores praksis og blive klogere sammen, men mest af alt glæder sig til at komme på arbejde.

Du kan glæde dig til:
  • Glade og nysgerrige vuggestuebørn, som elsker at lege, undersøge og gå på opdagelse.
  • En hverdag med fokus på leg, nærvær, omsorg, sprog og fællesskaber.
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med engagerede forældre.
  • Leg og billedbøger som en vigtig del af hverdagen.
  • GRO – vores naturværksted
  • En skøn beliggenhed tæt på skov, strand, Louisiana og Humlebæk Station.
  • At være med til at forme og udvikle vores fælles pædagogiske retning.
Kontakt os for en rundvisning, hvis
  • Du er uddannet pædagog og kan lide at være sammen med de mindste børn
  • Du er nærværende, omsorgsfuld og engageret i din kontakt til børn.
  • Du har lyst til at være en del af opbygningen af et fagligt miljø, hvor man er  nysgerrig på egen og andres praksis og har lyst til faglig sparring.
  • Du har lyst til at være en del af et kollegafællesskab, hvor man hjælper hinanden og lærer sammen.

Hvem er vi som ledere:
Vi er nye i huset og kommer med stor nysgerrighed og lyst til at skabe en tydelig og fælles retning. Vi har ikke alle svarene på forhånd – og det ser vi faktisk som en styrke. Vi har begge en bunke pædagogisk erfaring og vil gerne stå på tæer for høj faglighed og nærværende ledelse.
Vi tror på, at den bedste udvikling sker, når vi lytter til hinanden, deler vores erfaringer, undersøger vores praksis og sammen finder ud af, hvad der skal kendetegne vores hus.

Derfor håber vi, at du har lyst til at være med på rejsen. Du får mulighed for at bringe dine faglige kompetencer, idéer og perspektiver i spil og være med til at gøre en forskel – både for børnene, dine kolleger og for den retning, vi sammen skal skabe.

Er du blevet nysgerrig?
Så ring eller skriv til os.
Maria: 23 48 19 22
Line: 92 43 00 46

Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Vi vil gerne vise dig vores hus, fortælle mere om vores tanker og give dig mulighed for at mærke stemningen, inden du søger.

Vi glæder os til at møde dig!
De bedste hilsner
Line og Maria
Pædagogiske ledere
Børnehusene på Solvangsvej