Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Lærer til nyt gruppetilbud på Humlebæk Skole

Vil du være med til at skabe tryghed, struktur og gode læringsfællesskaber for vores 6.-7. klasses elever i gruppetilbuddet på Humlebæk Skole?

Vi søger en lærer med engagement, viden og erfaring ind i det specialpædagogiske område. Vi søger dig, der har en humanistisk profil og kan undervise i dansk og engelsk. I gruppetilbuddet tilbydes en differentieret undervisning i en mindre og mere specialiseret ramme, tæt på almenområdet, som understøtter barnets udvikling og trivsel.
Om stillingen

Du bliver en del af et stærkt og engageret team bestående af 2 lærere og 2 pædagogiske medarbejdere, som samarbejder tæt og har fælles ansvar for elevernes læring, trivsel og udvikling. Hverdagen i gruppetilbuddet er både struktureret og fleksibel og tilpasses løbende elevgruppens behov. Som medarbejder får du en unik mulighed for at komme med ombord i vores spændende igangværende proces med at etablere og bygge gruppetilbuddet op. Vi er rigtig godt på vej.
Teamet omkring gruppetilbuddet er kollegialt tilknyttet Humlebæk Skoles faglige og sociale fællesskab, hvor samarbejde, hjælpsomhed og et stærkt kollegialt sammenhold er en vigtig del af hverdagen. Som team bidrager I til udviklingen af gruppens kobling til almen, og erfaringerne vi gør os, skal være med til at udvikle inklusionskapaciteten i kommunens øvrige skoler.

Vi søger dig som
  • Er læreruddannet med en optagethed af det specialpædagogiske.
  • Er lærer med humanistisk profil og kan undervise i dansk og engelsk.
  • Er stærk i relationer og trives i tæt teamsamarbejde.
  • Er optaget af specialpædagogisk praksis og metoder ift. målgruppens behov.
  • Finder det naturligt at være nysgerrig på egen og andres praksis.

Vi tilbyder
  • Mulighed for at være med til at udvikle den pædagogiske og didaktiske inkluderende linje lokalt og på tværs i kommunen
  • Et job med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • Skønne og energifyldte børn og kollegaer
  • Fantastiske rammer for oplevelsesbaseret undervisning – tæt på skov, strand og kultur
  • Unik indflydelse på etableringen og udviklingen af gruppetilbuddet

Om gruppetilbuddet, Humlebæk Skole
Gruppetilbuddet holder til i Villaen og består af to grupper. Gruppe 1 er elever fra 3.-5. klasse og gruppe 2 er elever fra 6.-7. klasse. Kendetegnet for elevgruppen er, at deres behov er sammensatte, og flere af vores elever kan have forskellige diagnoser. Pt. Er flere af vores elever diagnosticeret med ADHD og/eller autisme. En del af eleverne har behov for, at der arbejdes målrettet med skoletilknytning.
Du vil blive en del af et team, som er kendetegnet ved stor fælles ansvarsfølelse for den faglige opgave, hvor refleksionen over praksis fylder og prioriteres. Derudover er teamet optaget af ligeværdighed og kommunikation. Det er vigtigt for teamet, at forskellighed ses som en styrke, og så betyder det meget, at hverdagen også er præget af omsorg for hinanden og plads til gode grin.
Ansættelse

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 28. august 2026 kl. 12:00.
Bemærk at vi afholder ansættelsessamtaler den 31. august 2026 fra kl. 9:00 – 12:00.
Samtalerne foregår på Gl. Strandvej 132, 3050 Humlebæk.

Vil du vide mere?
Kontakt daglig leder af gruppetilbuddet, Trine Hartelius på telefon 21128761.