Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Vil du være med til at forme den nye regionale Sundheds og Omsorgspladser ?

Vil du arbejde et sted, hvor din sygeplejefaglighed gør en reel forskel – hver dag? Og vil du samtidig være med til at forme fremtidens rehabilitering i Region Hovedstaden?

Rehabiliteringen i Fredensborg Kommune søger en sygeplejerske til fast dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend. Stillingen ønskes besat snarest muligt, og timetallet kan tilpasses efter aftale.

Som følge af sundhedsreformen bliver Rehabiliteringen virksomhedsoverdraget til Region Øst pr. 1. januar 2027. Ved ansættelse inden denne dato vil du derfor blive ansat i Fredensborg Kommune og efterfølgende virksomhedsoverdraget til regionen i henhold til gældende lovgivning. Arbejdsstedet vil fortsat være på Boserupvej 601 i Humlebæk.

Hos os møder du borgere, der ofte er klinisk komplekse og ikke færdigbehandlede. Sygeplejen er afgørende for at skabe stabilitet og sikre, at rehabiliteringen lykkes. Du bliver en vigtig del af et tværfagligt team, hvor du både vurderer, prioriterer og følger borgernes udvikling tæt.

Hos os kommer du især til at arbejde med
  • Kliniske vurderinger og tidlig opsporing af forværring
  • Sygeplejefaglig modtagelse, udredning og planlægning
  • Medicinhåndtering, dokumentation og sårpleje
  • Overblik i komplekse forløb samt koordinering af borgerens samlede rehabiliteringsindsats
  • Tværfagligt og organisatorisk samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre helhedsblik, sammenhæng og kvalitet i borgerforløbene
  • Faglig sparring og udvikling af den sygeplejefaglige indsats
Vi søger dig, som
  • Kan håndtere komplekse sygeplejeopgaver på vurderings- og beslutningsniveau
  • Er stærk i kliniske observationer og tidlig opsporing
  • Arbejder struktureret og tværfagligt
  • Har blik for sammenhængen mellem sygdom, behandling og funktionsevne
  • Trives i en omskiftelig hverdag og bidrager positivt til teamet
  • Ser helhedspleje som en naturlig del af sygeplejen
Om du er erfaren eller nyuddannet er mindre vigtigt – det afgørende er faglig nysgerrighed, engagement og mod til at tage ansvar.

Vi tilbyder
  • Et grundigt introduktionsforløb
  • Nærværende ledelse og et stærkt fagligt miljø med fokus på sparring og videndeling
  • Gode muligheder for udvikling og indflydelse
  • En arbejdsplads i udvikling med kollegaer, der hjælper hinanden, så man aldrig står alene
  • En unik mulighed for at være med til at præge overgangen fra kommunal til regional drift og bidrage til opbygningen af den kommende SOP
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest.
Pr. 1. januar 2027 overgår arbejdspladsen som led i sundhedsreformen til Region Øst. Medarbejdere ansat ind i denne stilling vil blive virksomhedsoverdraget til regionen. Arbejdsstedet vil fortsat være Boserupvej 601, 3050 Humlebæk.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Diana Kalmer Christensen21 14 98 63. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Ansøgningsfrist: 30.07.2026
Vi holder samtalerne løbende, så skynd dig at søge hvis du kan se dig i denne spændende stilling. Grundet ferieafvikling, vil du kunne høre fra os helt ind til den 12.08.2026

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i et stærkt fagligt fællesskab – og på rejsen mod den nye regionale sundheds og omsorgspladser