Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Serviceminded og proaktiv medarbejder søges

I Fredensborg Kommunes Center for Ejendomme søger vi en rådhusbetjent, som kollega til vores to nuværende rådhusbetjente.

Jobbet:
Hverdagen er meget varieret med mange forskellige typer af opgaver. Nogle opgaver er faste, og der kommer ofte opgaver, som ikke er planlagt. Der vil løbende være aftenmøder bl.a. byrådsmøder, hvor der skal være en rådhusbetjent til stede. Arbejdsopgaverne består bl.a. af daglig sikring af rådhuset og herunder lukning, tilsyn med mødelokaler, gangarealer mv., postomdeling internt på rådhuset, samt bringe post og pakker til postbutik, mindre reparationer og serviceopgaver, ansvar for rådhusets nøglesystem og udlevering af nøgler til håndværkere. Der er mange ad hoc opgaver, så ingen dage er ens.

Arbejdstiden varerier fra uge til uge, men svarer til 37 timer.

Krav til dig:
Vi forventer at du er serviceminded, myndig, selvstændig og proaktiv og godt kan lide en arbejdsdag, med varierende og uforudsete opgaver.

Da der indimellem er kørsel bl.a. i forbindelse med valg, er kørekort B påkrævet. Desuden IT på brugerniveau, og det er vigtigt at du kan tale og skrive på dansk.

Vi tilbyder:
  • Ca. 43 rare kollegaer i vores center, som har ansvar for drift, vedligehold, bygherre rådgivning, projektledelse, energistyring og meget mere.
  • Arbejdsbeklædning og efteruddannelse efter behov
  • Kantineordning
  • Et job med mulighed for at være med til at udvikle opgavevaretagelsen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Eva Meyle på tlf. 25 51 89 65 eller rådhusbetjent Alex Jensen 20 80 28 68. Lønnen fastsættes i henhold til Overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og FOA inden for teknisk service. Ansøgningsfrist fredag d. 24. juli 2026 kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 32.