Granbohus er et specialiseret støtteopholdstilbud under Fredensborg Kommune. Vi tilbyder støtteophold til hjemmeboende børn og unge med omfattende fysiske og/eller psykiske handicap. Opholdene bevilges af sagsbehandler fra barnets/den unges hjemkommune efter Barnets Lov §90 samt Servicelovens §84/107.
Vi bor midt i skoven – omgivet af skønne udearealer, masser af plads til udeliv, bevægelse og leg. Her kan børnene møde vores geder, gå på opdagelse i labyrinten, cykle, gynge, hoppe på hoppepude og nyde naturen i trygge rammer.
Vi søger en socialpædagog til afdelingen med børn i alderen fra 0-10 år
Brænder du for at skabe nærvær, udvikling og trivsel for børn – og vil du være en del af et stærkt kollegialt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj faglighed og løbende kompetenceudvikling
- 4 fællesmøder med fagligt indhold om året samt en årlig faglig fokusdag
- 8-ugers fast rullende arbejdsplan med dag- og aftenvagter
- Arbejde hver anden weekend
- Et engageret kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden
- Fællesskab på tværs af afdelinger med tillid og faglighed
- Frihed under ansvar, faglig sparring og løbende supervision
- En nærværende og tilgængelig leder, som er en del af et stærkt og samarbejdende lederteam
Vi værner om fællesskabet
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor:
- Kollegial støtte og åben dialog er en naturlig del af hverdagen
- Vi tager hinanden med på råd og står sammen om de svære situationer
- Vi prioriterer både faglige fælles aktiviteter og sociale traditioner
- Tillid og ordentlighed er en vigtig del af vores fundament og vores fælles værdier.
Vores pædagogiske tilgang:
På Granbohus arbejder vi ud fra KRAB-metoden Low Arousal som udgør det faglige fundament i hverdagen.
KRAB bygger på:
- Systematisk kontakt
- Ro
- Tydelig afgrænsning
- Anerkendelse
Metoderne skaber trygge relationer, klare forventninger og målrettet udvikling – tilpasset det enkelte barns behov.
Vi tilbyder også kursus- og kompetenceforløb
- KRAB-uddannelse
- Kurser i epilepsi, forflytning og førstehjælp
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet socialpædagog
- Ser mulighederne i vores skønne udeområde og bruge naturen, legen og bevægelsen aktivt i det pædagogiske arbejde
- Har lyst til at arbejde med børn med komplekse og sammensatte behov
- Vil bidrage til et miljø med både struktur, ro og handlekraft.
- Er nysgerrig, fagligt reflekteret og stærk i relations arbejde
- Har lyst til at indgå aktivt i et varmt, humoristisk og professionelt arbejdsfællesskab
- Bidrager positivt til vores kultur, samarbejde og fælles faglighed