Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Social- og sundhedsassistent til fast dagvagt på rehabiliteringen i Fredensborg Kommune

Vil du være en del af et engageret og tværfagligt team, hvor faglig sparring, kvalitet og samarbejde er i fokus? På Rehabiliteringsafdelingen i Fredensborg Kommune søger vi nu en social- og sundhedsassistent til fast dagvagt med tiltrædelse hurtigst muligt.

Hos os møder du borgere med komplekse og ofte ustabile forløb, som kræver skarpe kliniske observationer, et rehabiliterende mindset og god tværfaglig koordinering. Hverdagen er spændende, afvekslende og udviklende – og du får en central rolle i at skabe trygge og meningsfulde borgerforløb.

Om stillingen
  • Fast dagvagt med weekendvagt hver 2. eller 3. uge efter ønske
  • Udgangspunkt i 37 timer, men vi er fleksible
  • Arbejde efter 6-ugers grundplan
  • Tiltrædelse efter aftale
Dine opgaver som SSA
Som social- og sundhedsassistent hos os bliver du en vigtig del af det tværfaglige team. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
 
  • Kliniske observationer og tidlig opsporing
  • Modtagelse af nye borgere og medvirken ved udredning og planlægning
  • Medicindispensering og ansvar for korrekt dokumentation
  • Udførelse af grundlæggende og delegerede sygeplejeopgaver, herunder sårpleje
  • At skabe struktur og overblik i komplekse rehabiliteringsforløb
  • Tæt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, farmakonom og plejepersonale
  • Helhedspleje med fokus på både funktion, trivsel og udvikling
Vi forestiller os, at du…
  • er uddannet social- og sundhedsassistent og gerne har erfaring fra rehabilitering eller lignende område
  • kan håndtere klinisk komplekse forløb og trives i en hverdag med variation
  • arbejder struktureret og har blik for tværfagligt samarbejde
  • er omsorgsfuld, hjælpsom og en god kollega
  • har fagligt engagement og mod på at udvikle dine kompetencer
  • ser kontinuitet, nærvær og helhedspleje som en naturlig del af din faglighed
Om Rehabiliteringsafdelingen
Afdelingen har 30 åbne pladser og modtager primært borgere til døgnrehabilitering efter hospitalsindlæggelse. Derudover tilbyder vi aflastnings- og vurderingsophold samt palliativ pleje.

Vi arbejder tæt sammen med visitatorer, hjemmeplejen, hjerneskadekoordinator, terapeuter samt eksterne samarbejdspartnere. Vores fælles mål er at sikre sammenhængende og stabile borgerforløb på tværs af sektorovergange.

Dine kommende kollegaer
Du bliver en del af et stærkt team bestående af SSA’er, SSH’er, sygeplejersker, terapeuter, farmakonom og husassistenter. Vi er uddannelsessted for SSA-elever og sygeplejestuderende og vægter faglig udvikling højt.
Vi arbejder tæt sammen, løfter i flok – og hjælper altid hinanden.

Vi tilbyder dig
  • Grundigt og struktureret introduktionsforløb
  • Synlig og nærværende ledelse
  • Et trygt og fagligt stærkt miljø
  • Gode muligheder for udvikling og indflydelse
  • Fokus på balancen mellem arbejds- og privatliv
  • En arbejdsplads i udvikling – med plads til refleksion og faglige drøftelser
  • Skønne kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse.
Der indhentes straffeattest før ansættelse.

Som følge af sundhedsreformen gør vi opmærksom på, at stillingen pr. 01.01.27 overgår til regional overenskomst.
Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder Diana Kalmer Christensen21 14 98 63.

Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning.