Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Plejehjemmet Skovgården søger social- og sundhedsassistent, dagvagt

Elsker du dyr, hjemlige omgivelser og en arbejdsplads med varme og nærvær? Så vil vi gerne byde dig velkommen på Skovgården.
Vi søger nemlig en engageret social- og sundhedsassistent, der brænder for at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere og for at være en del af et stærkt, tværfagligt arbejdsfællesskab.

Om Plejehjemmet Skovgården

Hos os går trivsel, faglighed og fællesskab hånd i hånd. Vi er derfor stolte af, at Skovgården siden juni 2025 har været et EDEN-certificeret plejehjem.
Du kan læse mere om EDEN her.

Vi arbejder målrettet med livsglæde, relationer og selvbestemmelse, med respekt for det enkelte menneskes livshistorie, ønske og ressourcer.
Hos os møder du ikke bare beboere, pårørende og gode kollegaer, men også både vores huskat, fisk og besøgshunde, som er med til at skabe hjemlige omgivelser, tryghed og en hyggelig stemning.

Vores plejehjem består af to afdelinger med hver 15 beboere. Du vil blive tilknyttet én fast afdeling for at sikre kontinuitet og tryghed, men vi hjælper naturligvis hinanden på tværs efter behov.

Du bliver en del af et engageret team – alle med ét fælles mål:
At understøtte den enkelte borgers livskvalitet.

Dine arbejdsopgaver

  • Deltage aktivt i den daglige pleje og omsorg
  • Planlægge, udføre og evaluere sygepleje ud fra borgerens individuelle behov
  • Arbejde rehabiliterende og motiverende med fokus på borgerens ønsker og ressourcer
  • Observere, vurdere og handle ved ændringer i helbredstilstand
  • Varetage medicinhåndtering og daglig dokumentation i Nexus
  • Bidrage til kollegial faglig udvikling
  • Samarbejde tæt med pårørende og sikre god dialog og tryghed

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed, nærvær og respekt
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et grundigt og struktureret introduktionsforløb
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel

Vi forventer, at du

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Arbejder ansvarsbevidst, selvstændigt og struktureret
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikationskompetencer
  • Brænder for rehabiliterende arbejde og relations skabelse
  • Er rolig og god til at bevare overblik og ro i en hverdag, hvor der kan opstå travlhed
  • At weekend og helligdage indgår i dit vagtrul

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 16. marts 2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes: 19. marts og 25. marts 2026
Ansættelsesdato: 1. maj 2026
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og dine kompetencer.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Zubeyde Senel på telefon 24 42 94 90 eller centerleder Birgitte Pedersen på telefon 29 10 22 46.