Børnehaveklasseassistent til Humlebæk Skole
Vil du være med til at skabe en god skolestart for børnene i Humlebæk?
Humlebæk Skole søger en engageret børnehaveklasseassistent til indskolingen. Stillingen er på 30 timer og er til besættelse pr. 1. marts 2026.
Hos os bliver du en del af et team, der arbejder tæt sammen om at give børnene en tryg og inspirerende start på skolelivet. Teamet består af 3 børnehaveklasseledere, 2 børnehaveklasseassistenter (dig og en anden) og 2 skolepædagoger, der også har opgaver på skolens SFO.
Din rolle vil være at understøtte undervisningen i børnehaveklassen, skabe struktur og trivsel i hverdagen og bidrage til et positivt og inkluderende fællesskab.
Vi lægger vægt på samarbejde, fleksibilitet og en positiv tilgang til både elever og forældre. Du skal kunne tage ansvar for undervisning, når det er nødvendigt, og have lyst til at bidrage med idéer til udvikling af vores børnehaveklassetilbud, hvor leg og læring er omdrejningspunkt for børnenes første møde med skolen.
På Humlebæk Skole arbejder vi tæt sammen i årgangsteam og har fleksibel klassedannelse. Vores tre værdier ambition, fællesskab og dannelse er grundlaget for skolens daglige liv. Du skal have lyst til at bidrage til værdierne, til et godt kollegaskab og være med til at sætte rammen om en skole, der tales godt om i lokalområdet.
Vi er en integreret del af byens liv, og her kommer børn, unge og voksne også uden for skoletiden og benytter skolens inspirerende miljø. Skolen er præget af et stort og aktivt forældreengagement, vi arbejder tæt sammen med lokalsamfundet og bruger naturen og kulturen aktivt i undervisningen. Vores mål er at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne udvikler sig både fagligt og personligt, og hvor fællesskabet styrkes gennem gode relationer og tydelige ambitioner.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i vores team!
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 22. januar kl. 12
Samtaler: 23. januar
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Povlsen på telefon: 29374220