Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Afdelingsleder til Benediktehjemmet

AFDELINGSLEDER TIL BENEDIKTEHJEMMET

Har du lyst til at lede med nærvær og faglighed – og gøre en konkret forskel for både beboere og medarbejdere? Brænder du for at skabe høj livskvalitet på et plejehjem med hjemlige rammer?

Så kan du blive vores nye afdelingsleder på Benediktehjemmet.

Om Benediktehjemmet

Beliggende i hyggelige Asminderød består Benediktehjemmet af 47 plejeboliger, 1 gæstebolig samt Asmundshøj, en mindre boenhed med 8 boliger.
Vi er stolte af vores hjemlige rammer og den kultur, der kendetegner Benediktehjemmet – præget af samarbejde, hjælpsomhed og fokus på høj livskvalitet for beboerne. Vi prioriterer nærvær, faglighed og trivsel – både for beboere og medarbejdere.

Din rolle i lederteamet

Som afdelingsleder bliver du en del af et tæt og forpligtende lederteam bestående af centerleder og en anden afdelingsleder. Sammen arbejder vi med åbenhed, ærlig dialog og løbende sparring – et samarbejde, vi ser som afgørende for vores succes.
Vi har en fælles ambition: at skabe et plejehjem med hjemlig, nærværende atmosfære og høj faglig stolthed.

Om stillingen

Du får ansvar for ca. 25 medarbejdere på flere matrikler og vagtlag og – i tæt samarbejde med den anden afdelingsleder – ansvar for pleje, omsorg og faglig kvalitet for vores beboere.

Det bedste ved stillingen:
 
  • Frihed under ansvar – du får mulighed for selv at prioritere og tilrettelægge opgaverne
  • Alsidige opgaver – ingen dage er ens, og du vil arbejde med både personaleledelse, faglig udvikling og drift

Som afdelingsleder sætter du retningen for afdelingerne, motiverer medarbejderne og sikrer, at faglighed, kvalitet og trivsel altid er i fokus.

Dine primære opgaver:
 
  • Personaleledelse og udvikling af afdelingen med fokus på kvalitet, faglighed og trivsel
  • Faglig ledelse, vejledning og udvikling af medarbejdere
  • Skabe og fastholde arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø
  • Nærværende og synlig ledelse i hverdagen
  • Håndtering af daglige driftsmæssige udfordringer
  • Rekruttering, ansættelser og eventuelle afskedigelser
  • Sikre implementering af overordnede retningslinjer og beslutninger

Vi søger dig, som:
 
  • Har lyst til at udvikle afdelinger og medarbejdere
  • Er nærværende og synlig i din ledelsesstil
  • Kommunikerer åbent og ærligt
  • Trives med tæt samarbejde og sparring i lederteamet
  • Arbejder struktureret og kan håndtere mange bolde i luften
  • Tager ansvar for egne opgaver og følger dem til dørs
  • Har erfaring med ledelse på plejehjem
  • Aktivt arbejder med trivsel og arbejdsglæde

Det er en fordel, hvis du:
 
  • Har en sundhedsfaglig uddannelse, fx sygeplejerske
  • Har ledererfaring og lederuddannelse
  • Kender til – eller hurtigt kan sætte dig ind i – systemer som SD, Optima, Acadre og Nexus

Sådan søger du

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt. Der er ansøgningsfrist 14. januar. Første samtale afholdes den 19. januar, anden samtale den 26. januar – mellem de to samtaler vil der være et testforløb for udvalgte kandidater.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
 
  • Centerleder Jo Andersen på tlf.: 41 21 81 49
  • Afdelingsleder Louise Birkebæk på tlf.: 41 90 64 25