Kokkedal Skole søger Børnehaveklasseleder til barselsvikariat
Da en af vores nuværende børnehaveklasseledere går på barsel, søger vi en ny børnehaveklasseleder, med tiltrædelse hurtigst muligt frem til sommerferien Velkommen til Kokkedals legende lærende indskoling
Sætter du pris på et godt kollegaskab med plads til medbestemmelse, udfoldelse og balance mellem arbejdsliv og privatliv? Brænder du for at facilitere børnefællesskaber med fokus på læring og leg i skolestarten?
Hvis svaret er ja, så læs med her!
Kokkedal Skole skal være fællesskabets skole. Vi er optagede af at lave en skole båret af og på stærke fællesskaber. En skole hvor både elever og personale oplever at indgå i mange forskellige fællesskaber på tværs af klasser, årgange og aldre. Vi vil være en skole, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle, både børn og voksne.
Vi har på den nuværende årgang, fire børnehaveklasser, hvis læring, udvikling og trivsel varetages af et stærkt team, bestående af fire børnehaveklasseleder og fire undervisningsassistenter. Du vil blive tilknyttet en fast klasse sammen med en assistent, der kender klassen og rutinerne godt. Teamet har et tæt samarbejde, hvor I er sammen om at planlægge og udvikle undervisningen. Ud over tiden med børnene i skoletiden, deltager du i skolens og teamets faste møder og forberedelse og dertil har du individuel forberedelse.
Vikariatet har planlagt afslutning 30.06-25 med mulighed for forlængelse.
Personlig profilDu er uddannet pædagog og er motiveret for at indgå i tæt samarbejde i et fast årgangsteam, samt med SFO-pædagoger, børnehaver og 1. klasses teams.
Du er desuden engageret, stærk i relationer, en naturlig og en fagligt stærk rollemodel. Du formår at sparre, dele viden og - i samarbejde med dit team - at skabe udvikling i kraft af dine faglige og personlige kompetencer.
Derudover forventer vi, at du blandt andet:- Har kendskab til førskolebørn og indskoling, - gerne overgangen fra børnehave til skolestart.
- Har høje ambitioner om udvikling af børns sociale kompetencer samt faglige læring
- Er en teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale forpligtende samarbejde
- Er engageret og nysgerrig i forhold til læringsmiljø, der giver alle mulighed for læring og dannelse
Du vil opleveAt blive en del af et dygtigt og ambitiøst pædagog- og lærerfællesskab. Du arbejder sammen med dygtige og søde kollegaer, og du kommer derfor ikke til at stå alene omkring dine opgaver.
Dertil kommer du til en medarbejderstab, der lægger vægt på samvær, humor og fællesskab.
Som medarbejder på Kokkedal Skole vil du blive en del af Børnehaveklassens årgangsteam..
Kokkedal SkoleVi har et stort fokus på, at der skabes deltagelsesmuligheder for alle, både børn og personale.
Vi har gode fysiske rammer med store og rummelige klasselokaler, veludstyrede faglokaler og indbydende grønne arealer med rige udfoldelsesmuligheder.
Vi har ca. 800 elever fra 0.–9. klasse fordelt på 3-4 spor. Skolen huser desuden to af kommunens specialklasserækker, som er en naturlig del af skolens hverdag. Vi er ca. 100 engagerede medarbejdere. Teamstrukturen og samarbejdet vægtes højt, og alle er tilknyttet et årgangsteam.
Kreativ og evidensbaseret skoleVores læring er meningsfuld, progressiv og virkelighedsnær – vi er en kreativ skole fuld af initiativ og varme. Vi arbejder bl.a. med talent- og interessegrupper efter både personalets og elevernes interesser og gerne tværfagligt. Vi inddrager aktører fra lokalmiljøet og øver os på at skabe endnu tydeligere bro mellem skole- og fritidsliv.
Yderligere informationHar du spørgsmål til eller lyst til at besøge skolen, kan du kontakte afdelingsleder Mette Foder på 5083 6318 eller Se også http://www.kokkedalskole.dk.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse. Vi indhenter straffe og børneattest.
Stillingen er på fuld tid. Mødedag hver tirsdag til kl. 16:15, alle andre dage er der fast fremmøde 8-14.
Ansættelsessamtaler og tiltrædelse:Frist for ansøgelse: 16-01-2026
Samtaler afholdes: 19-01 og 23-01- 2026