Vi søger dig, der kan se muligheder og løsninger i komplekse pædagogiske opgaverRessourcepædagog søges til Nivå SkoleNivå Skole er et fællesskab med plads og udfordringer til alle elever. På Nivå Skole er vi rigtig gode til at arbejde med inkluderende læringsfællesskaber, men vi er altid på jagt efter at gøre det endnu bedre!
Brænder du for at arbejde med børn med specialpædagogiske behov i inkluderende og motiverende læringsfællesskaber? Kan du se muligheder og nye løsninger i komplekse pædagogiske opgaver? Har du blik for, hvad der skal til for det enkelte barn, klassen eller for lærerne? Er du selvstændig, anerkendende og trives du med at være i et omskifteligt felt med mange varierede opgaver? Er du modig, tålmodig og har du stærke relationskompetencer? Så er det lige dig vi står og mangler!
Vi er en skole i udvikling og bevægelse, og derfor søger vi en engageret, stabil og faglig funderet person, som med udgangspunkt i vores værdier vil yde en engageret indsats for at skabe en hverdag for alle hvor respekt, ansvar og omsorg er de bærende værdier.
Vi er i gang med at bygge en ny skole, hvor indretningen understøtter vores pædagogiske visioner. Vi flytter ind i august 27.
Vi tilbyder: - En fuldtidsstilling med varierede arbejdsopgaver i samarbejde med det pædagogiske personale.
- Et ressourceteam med mulighed for sparring og udvikling af nye tiltag.
- Arbejde i Kompasset – et pædagogisk tiltag for elever med eksekutive vanskeligheder
- En skole med høj trivsel blandt elever og personale
- En velfungerende arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger.
- En god skole med et højt engagement og lyst til at ville lykkes, både blandt børn, forældre og personale.
Din profil:- Du er en person, der brænder for børnene, for fagligheden og fællesskabet.
- Du har en pædagogisk grunduddannelse med linje eller efteruddannelse indenfor inklusion, specialpædagogik, AKT eller lign.
- Du har viden om og erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner og børn med specialpædagogiske behov.
- Du er idérig, kreativ og handlingsorienteret.
Hvis du vil høre mere om stillingen og de spændende arbejdsopgaver, så er du meget velkommen til at kontakte souschef Lola Nielsen på mobil 2498 9740.
Ansøgningsfristen er
fredag den 21/11-25 kl. 12. Der afholdes samtaler
den 26/11-25 kl. 13-16Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.