Relationsstærk lærer til udvidelse af vores specialtilbud på Kokkedal SkoleSætter du pris på et godt kollegaskab med plads til medbestemmelse, udfoldelse og balance mellem arbejdsliv og privatliv?
Brænder du for at arbejde med elever der udfordres på bl.a. opmærksomhed? Og har du lyst til at være med til at udvikle et skoletilbud, der udvikler eleverne både fagligt, socialt og menneskeligt?
Er du nysgerrig på low arousal og den neuroaffektive udviklingspsykologi? Og hvordan man kan arbejde med følelsesregulering i skolekontekst?
JA, JA, JA, JA, JA!? Vi er den perfekte skole til dig, som ønsker at udfordre din egen praksis, har lyst til at videreudvikle og være en del af et fagligt stærkt team og hvis drivkraft ligger i at give børnene de bedste muligheder i skolen og i livet!
K-klassen på Kokkedal SkolePå Kokkedal Skole startede vi i august 2023 et nyt specialtilbud (k-klassen). I takt med vi får flere børn, har vi brug for at udvide personalegruppen yderligere. Pt. har vi børn i alderen 3.-9. årgang.
I teamet skal I varetage undervisningen af elevgruppen, der alle har brug en tydelig struktur og rolige nervesystemer omkring sig, for at få den bedst mulige skolegang. Eleverne er ikke nødvendigvis diagnosticeret, men har som udgangspunkt vanskeligheder med opmærksomheden, er muligvis også inden for autismespektret og er normaltbegavede, som betyder at de som udgangspunkt har mulighed for en fuld afgangseksamen fra folkeskolen.
Vi har også en anden specialklasserække, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som har et kollegialt fællesskab med k-klassens personale.
Din profil:Du er stærk i relationer og samarbejde, du har et positivt og lyst livssyn og så er du uddannet lærer. Vi har brug for dygtige lærere med alle linjefag, og er derfor åben overfor forskellige kombinationer.
Vi søger dig som:
- Evner at varetage den faglige og sociale udvikling hos eleverne
- Kan arbejde ud fra en tydelig specialpædagogisk tilgang
- Kan skabe en struktureret hverdag
- Erfaring med målgruppen er en fordel, men ikke et krav
- Er engageret, aktiv og en naturlig rollemodel
- Er nysgerrig på og optaget af at understøtte og udvikle stærke fællesskaber blandt både børn og voksne på skolen
- Brænder for undervisning, der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn
Du vil opleve:- at blive en del af vores dygtige og ambitiøse specialpædagogiske miljø.
- en blanding af nye og erfarne specialpædagogiske kollegaer, der alle står klar til at sparre og dele erfaringer i samarbejde med vores praksisvejleder.
- fast supervision, på de faglige og personlige udfordringer, der måtte opstå
- mentorordning for nyansatte
- kollegaer, der vægter trivsel og faglighed højt, men samtidig lægger vægt på samvær, humor og fællesskab
Omskiftelig, meningsfyldt hverdagI det daglige arbejde med eleverne skal du have en god fornemmelse for, hvor den enkelte elev er og om der er behov for at ændre på tilgangen til eleven og undervisningen. Det kræver at du både kan rumme den enkelte elev og få gruppen til at fungere sammen.
I arbejdet indgår elevhandleplaner og samarbejde med forældre, PPR, skolens almenklasser og ledelse, samt supervision både individuelt og i klasseteamet.
Fleksibel skolePå Kokkedal Skole arbejder vi i selvstyrende teams, hvor undervisningen og skemaet tilrettelægges, så der er mulighed for faglig fordybelse og for at tilrettelægge skoledagen efter elevernes behov. K-klassen skal være en del af den store og fleksible skole og tilrettelægge aktiviteter og undervisningen så tæt på den almene skole som muligt.
Eleverne møder 08.15.
Kokkedal Skole – fællesskabets skolePå Kokkedal Skole har vi gode fysiske rammer med store og rummelige klasselokaler, veludstyrede faglokaler og indbydende grønne arealer med rige udfoldelsesmuligheder. Vi er i gang med en større renovering af skolen som en del af Fredensborg Kommunes projekt ”Fremtidens Folkeskole”, som skal sikre at vores læringsmiljøer er indrettet til det 21. århundredes læring, hvilket betyder at vi lige om lidt åbner senest skud på ombygningsstammen, - vores ‘Innovatek’.
Vi har ca. 800 elever fra 0.–9. klasse fordelt på 3-4 spor. I vores specialklasserække for børn med indlæringsvanskeligheder er 36 elever fordelt på 5 klasser. Vores K-klasser rummer pt. 14 elever fordelt på 3 klasser.
Kreativ og innovativ skoleVores læring er meningsfuld, progressiv og virkelighedsnær – vi er en kreativ og evidensbaseret skole fuld af initiativ og bevægelse. Vi arbejder bl.a. med talentgrupper efter interesse og gerne tværfagligt.
Vi vil i kraft af en dedikeret og fagligt kompetent medarbejderstab - der arbejder progressivt ud fra vores veldefinerede værdier: Ansvar, Respekt, Engagement og Professionalisme - fastholde et højt fagligt niveau med dertilhørende gode resultater.
Yderligere informationHar du spørgsmål eller lyst til at besøge skolen kan du kontakte afdelingsleder Carina Elisabeth Christiansen på 23433099 eller souschef Niklas Winstén på 41218105
Ansøgningsfrist 16. november 2025.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse. Lønnen fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på fuld tid med opstart 1. december eller snarest muligt.
Mødedag hver tirsdag til kl. 16:30