Cellolærer til Fredensborg MusikskolePå Fredensborg Musikskole søger vi lige nu en initiativrig og hjertevarm cellolærer til at varetage cello-, orkester- og karruselundervisning i alt 7,4 timer om ugen (gerne onsdag).
Nu har du muligheden for at arbejde på en musikskole i bevægelse, med respekt for forskelligheder og metodefrihed. Vi er en skole i konstant udvikling og mener at musikken spiller en afgørende rolle i børns trivsel, dannelse og læring.
Fredensborg Musikskole er en decentral musikskole i Nordsjælland med undervisning ude på kommunens skoler og kulturinstitutioner. Læs mere om skolen og os her
https://fredensborgmusikskole.fredensborg.dk/Vi tilbyder:- 25 dygtige og dedikeret kollegaer
- At skabe magi i børn og unges liv med musikken
- At gå på arbejde med mod, kreativitet, krop og indlevelse
- At alle medarbejdere har stor medindflydelse på egen og musikskolens udvikling ved at bidrage med ønsker og inspiration
Vi søger:- Dig, der har en relevant videregående uddannelse, og som brænder for at undervise og spille
- Dig, der har stærk musikfaglighed og erfaring med soloundervisning af børn og unge, samt med holdundervisning af de yngste elever
- Dig, der har lyst til at være en del af et aktivt og samarbejdende lærerkollegie hvor vi har fokus på at skabe udvikling der passer til tiden
- Dig, der er initiativrig, selvstændig og har et nysgerrigt og positivt ’mindset’
Tiltrædelse:1. september 2025 eller snarest derefter. Vi indhenter børneattest og referencer, efter aftale med ansøgere. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Maria Blum Bertelsen på telefon 23115061.
Ansøgningsfrist er d. 10. august 2025 kl. 23.00.
Prøve* og ansættelsessamtale finder sted onsdag d. 13. august 2025 mellem kl. 09.00-12.00 på Fredensborg Musikskole, Holmegårdsvej 101, 2970 Kokkedal.
*Som en del af ansættelsessamtalen, vil vi bede dig undervise en elev samt evt. spille et solostykke på cello.
Du kan vælge enten at bruge 15-20 minutter til udelukkende at vise din tilgang og færdigheder til undervisning, eller at undervise 15 minutter og derefter bruge op til 5 minutter på at spille et solostykke.
Vi har fokus på din tilgang til hhv. undervisning og eget spil, ikke på resultat.