Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Rusmiddelcenter Fredensborg søger behandler

Rusmiddelcenter Fredensborg søger en ny behandler. Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med rusmiddelproblemer?
Trives du med at skabe tillidsfulde relationer og være med til at sikre høj kvalitet i behandlingen? Vægter du en god arbejdsplads med stærkt fællesskab og fagligt engagement?

Så er det måske dig, vi leder efter til Rusmiddelcenter Fredensborg i Nivå!

Om os
Vi er et tværfagligt team på seks behandlere og en læge, som varetager behandling af både alkohol- og stofmiddelproblematikker. Vi er godkendt til behandling af en bred målgruppe fra 15 år og opefter, og har både behandlings- og myndighedsansvar. Det betyder, at vi bl.a. kan henvise borgere til døgnbehandling eller eksterne behandlingstilbud.

Rusmiddelcenter Fredensborg er placeret i naturskønne omgivelser i Nivå og deler hus med bostøtteområdet – et samarbejde vi sætter stor pris på. Her prioriterer vi et stærkt arbejdsmiljø, tæt kollegialt samarbejde og en høj faglig standard.

Om stillingen
Til stillingen søges en fagligt stærk og engageret kollega til en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt eller senest 1. august 2025.

Du skal være med til at:
  • Afholde terapeutiske og motiverende samtaler
  • Gennemføre udrednings- og kortlægningssamtaler
  • Indgå i samarbejde med relevante myndigheder omkring helhedsorienterede forløb
  • Bidrage til pårørendesamtaler og evt. gruppeforløb
  • Deltage i udviklingsprojekter, særligt på sundhedsområdet og i vores arbejde med unge
  • Være aktiv i vores faglige sparring og teammøder

Vi søger dig, som:
  • Har en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse (f.eks. socialrådgiver, sygeplejerske eller pædagog)
  • Har erfaring med samtalebehandling og metoder som kognitiv terapi, MI mv.
  • Er struktureret, ansvarlig og trives med både selvstændighed og teamsamarbejde
  • Har erfaring med eller interesse for gruppeforløb
  • Er nysgerrig, udviklingsorienteret og ønsker at gøre en reel forskel

Vi tilbyder:
  • En meningsfuld hverdag med engagerede kolleger og stor indflydelse
  • Tværfagligt miljø og tæt samarbejde med bostøtteområdet
  • Fælles ansvar for spændende udviklingsprojekter
  • Fast ugentlig faglig sparring og kollegial støtte
  • Løbende supervision og kompetenceudvikling

Praktisk
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid
  • Arbejdstiden er indenfor normal arbejdstid, der kan dog forekomme aftenåbent én dag ugentligt
  • Vi holder løbende ansættelsessamtaler indtil den rette kandidat er fundet
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Fredensborg Kommune er røgfri arbejdsplads
  • Vil du vide mere om stillingen, kan du læse på vores hjemmeside https://rusmiddelcenterfredensborg.fredensborg.dk/
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Kristine Gjørup på 61163886 eller faglig koordinator Sune Myren på 41717988.

Vi glæder os til at høre fra dig!