Den boligsociale helhedsplan Nivå Nu og Fredensborg kommune søger en ny kollega til at varetage den fremskudte ungeindsats ”Studievejen” I et tæt samarbejde mellem Fredensborg Kommune og helhedsplanen Nivå Nu ønsker vi, at arbejde med en fremskudt ungeindsats, kaldet Studievejen.
Målgruppen er unge mellem 15 og 29 år, som har brug for hjælp og støtte i forbindelse med deres kommende uddannelsesvalg.
Indsatsen skal ligeledes støtte op om og bidrage ind i regeringsudspillet Ungeløftet, som kommunen påtænker, at søge midler til, og man skal derfor have et tæt samarbejde med kommunens medarbejdere på området.
Den boligsociale indsats Nivå Nu er et 4-årigt projekt støttet af Fredensborg Kommune, Landsbyggefonden og Boligforeningen VIBO.
Indsatsen er forankret i tre boligafdelinger i Nivå og varer indtil medio 2029.
Om stillingenDin arbejdsplads vil være på rådhuset i Kokkedal og i den boligsociale helhedsplan i Nivå.
Du vil formelt være ansat i Fredensborg kommune med reference til lederen af Den kommunale ungeindsats (KUI), som har den overordnede ledelse.
KUI i Fredensborg er en samarbejdsorganisering mellem flere parter herunder bl.a. uddannelsesvejledere, SSP´ere og ungeteamet i Center for job og uddannelse. Ift. den daglige ledelse refererer du til lederen af helhedsplanen.
Vi søger en kollega som både evner relationsarbejde, proces og projektledelse, og som ser muligheder i de sammenhænge, der eksisterer mellem aktiviteterne i helhedsplanen og på rådhuset.
Dine primære opgaver bliver følgende:
- Opstart og implementering af aktiviteter i den fremskudte ungeindsats ”Studievejen”.
- Tovholder på lommepengejob indsatsen og samarbejdet med UngFredensborgs fritidsjob tilbud.
- Opstart og implementering af forebyggende indsatser relateret til skolefravær, mistrivsel samt ungeforløb.
- Opsøge og motivere unge fra Nivåhøj til, at bruge Studievejens tilbud.
- Opstart og implementering af et frivillig mentorkorps.
- Tæt samarbejde med kommunens SSP-konsulenter, uddannelsesvejledere, IPS- koordinator samt medarbejdere, der arbejder med Ungeløftet.
- Deltagelse i aktiviteter i helhedsplanen, der er relevante for opgaven, sammen med helhedsplanens øvrige medarbejdere.
Din primære arbejdsplads bliver i helhedsplanen, men det forventes, at du er på rådhuset en-to dage om ugen efter relevans og behov.
Stillingen er en 4-årige tidsbegrænset ansættelse.
Hvem er du?- Du har solid erfaring med relationsarbejde og forebyggende indsatser for unge i tværfaglige samarbejder. Gerne fra en boligsocial kontekst og/eller kommunal sammenhæng.
- Du har en naturlig og tillidsvækkende tilgang til unge samtidig med, at du kan arbejde målrettet og struktureret.
- Du har erfaring med projektledelse og/eller interesse for det.
- Du er faglig funderet med en socialfaglig baggrund fx. som socialpædagog, socialrådgiver, lærer el.lign.
- Du trives med skæve arbejdstider og arbejder i den kontekst, hvori de unge færdes.
- Du er udpræget teamplayer og kan balancere mellem, at være selvstændig konsulent i egne opgaver/lokalområde og indgå i tæt teamsamarbejde og makkerskaber.
- Du har måske kendskab til IPS-metoden.
- Du har gode kommunikative evner, mundtligt og skriftlig.
Interesseret?Ønsker du at høre mere om jobbet, så kontakt teamleder Birgitte Degnegaard på telefon
23 28 69 37.
Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse til 30. juni 2029 på 37 timer ugentligt.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i principperne om Ny Løn.
Ansøgningsfristen er fredag den 13. juni 2025 kl. 12.
Vi forventer at afholde 1. samtale d.18. juni og 2. samtale d.23. juni om formiddagen.