”Endrupskolen – her kender vi hinanden”
På Endrupskolen har vi fællesskab og faglighed som betydningsfulde værdier i arbejdet med at skabe trivsel for alle børn og voksne.
Det kalder vi for pædagogisk værtskab.
Vi har fantastiske udearealer og bor tæt på slot, skov og sø. Vi har skønne indendørsarealer med charme og sjæl.
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen? Tænker du, at en stilling med halvdelen af tiden i skolen og halvdelen af tiden i SFO, lige er dig? Så vil vi glæde os til at hilse på dig og modtage din ansøgning.
Vi tilbyder dig: - Du bliver en del af teamet omkring skolens to 1. klasser i tæt samarbejde med faglærerne. Samtidig bliver du også en del af teamet i SFO (Solsikken) omkring 0. og 1. årgang
- Tæt samarbejde i engagerede og dygtige professionelle læringsfællesskaber
- Kompetenceudvikling og implementering af co-teaching
- Kolleger, der er imødekommende og prioriterer samarbejde og fælles opgaveløsning
- En anerkendende og velfungerende organisation med en tillidsfuld ledelse, der er tæt på hverdagen
- En spændende hverdag med mange forskellige opgaver, hvor fællesskabet er i fokus
- En fantastisk børneflok med søde, sjove, forventningsfulde og initiativrige børn
- Et godt forældresamarbejde
Vi forventer, at du: - Har en stærk og tydelig faglighed og er ambitiøs på børnenes vegne
- Har fokus på læring med øje for at skabe en tryg og stimulerende dag med deltagelsesmuligheder for alle børn
- Er tillidsfuld, tryghedsskabende og en tydelig og nærværende leder af lærings- og fællesskabsaktiviteter
- Har en nysgerrig og reflekterende tilgang til egen og kollegers praksis
- Kan indgå i et forpligtende samarbejde
- Vægter gode og respektfulde relationer til børn, kolleger og forældre højt
Om EndrupskolenEndrupskolen er en af landets dejligste skoler, beliggende med Fredensborg Slots store park som nabo i et attraktivt og naturskønt område tæt ved Esrum sø.
Endrupskolens SFO er opdelt i tre huse: Solsikken 0.-1. årgang, Regnbuen 2.-3. årgang samt Endrup Klub for 4.-6. årgang. Vi arbejder tæt sammen om overgange, traditioner og hverdagen generelt, da vores huse og udearealer støder op til hinanden. Skolepædagogerne følger en årgang fra børnehaveklasse til og med 3. klasse.
Skolen er 2-sporet med en specialklasserække. I alt ca. 500 elever og 80 lærere og pædagoger, der til dagligt yder deres bedste for at skabe et højt fagligt resultat, god trivsel for alle med fokus på relations- arbejde, respekt for forskelligheder og et udviklende fritidstilbud for børn fra 0.-6. årgang.
Endrup skolen er UNESCO-skole, hvor vi i netværk med andre UNESCO-skoler har fokus på bæredygtighed.
Har du spørgsmål eller ønsker du besøg på skolen, er du velkommen til at rette henvendelse til viceskoleleder Lene Sølver Pedersen på tlf. 29747350 eller afdelingsleder Jacob Petersen på tlf. 24234099.
Ansøgningsfristen er onsdag den 11. juni.
Samtaler vil blive afholdt mandag den 16. juni fra kl. 16.00.
Tiltrædelse den 1. august 2025.