Er du klar til at være en vigtig voksen for unge?Klubmedarbejder med pædagogisk faglighed og erfaring – 20 timer om ugen.
Vi søger en engageret klubmedarbejder til Klub Unique, vores ungdomsklub i Nivå. Brænder du for at gøre en lille forskel i hverdagen… og til tider en stor en? Så bliv en del af et varmt og kærligt fællesskab, der ønsker alt det bedste for hinanden og Ungredensborgs unge.
Nivå er hjemsted for alle typer af unge mennesker. Har du en særlig kompetence, du ønsker at sætte i spil over for de unge, og kan du inddrage dem i dine interesser, så er her en oplagt mulighed for at lave fede ungeprojekter sammen med unge – for unge.
Nivå er tæt på strand og natur, og der er rig mulighed for at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder kulturinstitutioner, virksomheder m.m.
Du vil få en arbejdsplads med højt til loftet og kort fra idé til handling – samt en masse gode oplevelser og udfordringer sammen med skønne unge i alderen 13-17 år.
Vi søger dig, som:- Har lyst til at få dine kompetencer i spil og sætte dit præg i Klub Unique.
- Kan skabe en tryg fritid for unge i alderen 13 til 17 år.
- Er handlekraftig og ansvarlig – dog i øjenhøjde med de unge og nysgerrig på deres liv.
- Sætter en ære i at finde på pædagogiske aktiviteter og herefter gennemføre dem.
Vi forventer, at du:- Kan byde ind med aktive og praktiske pædagogiske aktiviteter.
- Elsker at tage del i forskellige events og andre kollegers sjove idéer.
- Har det godt med, at den primære arbejdstid ligger mellem mandag-torsdag kl. 16.00–20.00 (evt. kan arbejdstiden justeres, så du møder lidt tidligere enkelte dage).
- Deltager i personalemøder, som ligger uden for klubbens åbningstid.
- Kan bruge et par timer om ugen uden for klubbens åbningstid til at planlægge samt følge op på pædagogiske aktiviteter.
- Ønsker at samarbejde med skoler, fritidsklubber, foreninger og andre aktører i de unges liv.
- Har kørekort til personbil (dette er et krav).
- Er skemalagt ca. 16 timer om ugen, men arbejder på årsnorm, så der er en forventning om, at du lægger ca. 4 timer mere end det, du er skemalagt til, om ugen. Disse timer skal man selv føle et ejerskab over for og bruges blandt andet på fester for de unge, kvalitetsudviklingsforløb, personalemøder m.m.
Klub Unique er ungdomsklubben i Nivå og én ud af fire ungdomsklubber i Ungfredensborg. Du vil få din primære gang i klubben, men også finde sparring og udvikling i fællesskab med dine kolleger fra de andre klubber og koordinatorerne i Ungfredensborg.
Med fri i alle skoleferier bliver dine arbejdsuger ca. 22,5 timer om ugen.
Ansøgningsfrist: Fredag d. 9. maj kl. 23.59.
Samtalerne finder sted d. 15. maj om formiddagen.
Vi glæder os helt vildt til at få dig med ombord – gerne snarest muligt.
I din ansøgning må du gerne indikere, hvorfor en deltidsstilling passer godt ind i dit univers.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Steffen Boel på sbbo@fredensborg.dk eller 29 45 60 75.
Lønnen er i henhold til gældende overenskomst, din uddannelse og relevant erhvervserfaring.
Der indhentes børne- og straffeattest forud for ansættelsen.