Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Klinikassistenter til Tandplejen

Da en af vores erfarne klinikassistenter har valgt at gå på efterløn, søger vi en klinikassistent fire dage om ugen pr. 1.6.25.
Derudover søger vi også en klinikassistent til et barselsvikariat snarest muligt.

Tandplejen i Fredensborg er en moderne tandpleje med 25 medarbejdere fordelt på to klinikker i henholdsvis Kokkedal og Humlebæk. Vi servicerer ca. 10.000 børn og unge mellem 0-21 år, ca. 130 borgere i omsorgstandplejen og ca. 20 borgere, der er visiteret til socialtandplejen. Tandreguleringen varetages i et fælles tandreguleringscenter i Helsingør Kommune.
Vi arbejder i teams med en høj grad af selvstændighed, med høj faglig kvalitet og i et samarbejde med alle faggrupper. Vi lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:
  • En fast stilling pr. 1.6.25 deltidsstilling på fire dage om ugen, 30 timer.
  • Et barselsvikariat pr. 1.6.25, eller tidligere, på fuldtid, 37 timer ugentligt
  • Arbejdet vil fortrinsvis være behandling af børn og unge 0-21 år. Arbejdstiden er som udgangspunkt dagligt kl. 7.45 – 15.15, en enkelt dag om måneden fra kl. 9.45– 17.15 eller 7.45 – 17.15. Tandplejen holder lukket fem uger i skolesommerferien og i efterårsferien.
  • Dygtige og engagerede kollegaer der alle brænder for at arbejde med børn og unge i et meningsfuldt job med sundhedsfremme og forebyggelse som vision.
Hvad vi ønsker af dig som vores kommende kollega:
  • Du er uddannet klinikassistent.
  • Du har gerne erfaring eller interesse for administrative opgaver.
  • Du kan lide at samarbejde med børn, unge og forældre om behandlingerne, og at du i fællesskab med kollegerne vil bidrage til arbejdsglæden i en travl hverdag.
  • Du er kvalitetsbevidst, omsorgsfuld og initiativrig og med et godt humør.
  • At du er indstillet på at arbejde både med tandlæger og tandplejere, men også har et blik for de arbejdsopgaver, der er udover arbejdet ved stolen.
  • Bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø med en åben og anerkendende kommunikation.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for klinikassistenter mellem HK Kommunal og KL samt principperne i Ny Løn.
Tandplejen indhenter reference fra tidligere ansættelse samt offentlig straffe- og børneattest ved evt. ansættelse.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er d. 9.4.25 kl. 23.59
Vi afholder ansættelsessamtaler fra d. 22.4.25
Tiltrædelse 1.6.25 eller snarest muligt
Såfremt du ønsker at vide mere om stillingerne er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge Pernille Koch på tlf. 29648034 eller TR, klinikassistent Janne Bek Thiesen på 70807547.
Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV og andre relevante bilag. 
Læs mere om Tandplejen på:
https://fredensborg.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/skoletandlaege-og-tandpleje?term=tandpleje