Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Psykolog i Fredensborg Kommune, Møllevejen

Er du klar til at gøre en forskel? Fredensborg Kommune søger to engagerede og dygtige psykologer til vores team i "Vejledning og Behandling", med start den 1. marts 2025.

Kom med på en faglig rejse, hvor du får en central rolle i udviklingen af et praksisnært PPR med dertilhørende udviklingsfremmende indsatser. Der vil desuden være mulighed for at arbejde med lettere behandling.

På Møllevejen går vi nye veje, der virker!

I Center for Familie og Unge har vi samlet alle vore børneindsatser på Møllevejen, som er et tværfagligt hus, der både huser Vejledning og Behandling samt en dagbehandlingsskole. At samle PPR og behandling i et fælles hus er et aktivt tilvalg, da det ofte gør det nemmere og mere effektivt at hjælpe børnene, og det højner kvaliteten af vores arbejde.

Om Jobbet

Som psykolog hos os vil du
  • Være en del af et stærkt tværfagligt team i bysamfundet, med fokus på PPR-opgaver i skoler og dagtilbud
  • Varetage supervision og sparring til fagprofessionelle
  • Være med til at implementere udviklende terapeutiske indsatser med børn i dagtilbud og skoler fx Nussa-grupper
  • Gennemføre lettere behandlingsforløb med børn og forældre, såsom "Få styr på angsten" og STIME
  • Være med til at vi løbende udvikler vores indsatser, så de lever op til visionerne i vores nye Samarbejdsgrundlag for det tværfaglige samarbejde mellem skoler, dagtilbud, myndighed og PPR. Læs mere her: https://moellevejen.fredensborg.dk/vejledning-ppr/moellevejen-vejledning

Vi tilbyder

  • Faglig og Social Styrke: En arbejdsplads kendetegnet ved et godt fagligt og socialt fællesskab
  • Opkvalificering: Løbende efteruddannelse og mulighed for specialistgodkendt efteruddannelse
  • Fælles fagligt grundlag: Et fælles teoretisk og metodisk afsæt. Læs mere her: https://moellevejen.fredensborg.dk/moellevejen/vores-faelles-faglige-grundlag
  • Indflydelse: Mulighed for at sætte dit præg på arbejdspladsen og stor frihed i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • Hjemmearbejde: Du har mulighed for at tage hjemmearbejdsdage
  • Støtte: Intern og ekstern supervision samt et introprogram med mentorordning det første år
  • Arbejdsmiljø: En familievenlig arbejdsplads med høj prioritering af kollegialt samarbejde og trivsel
  • Ledelse: Anerkendende og tillidsbaseret ledelse, der har fokus på at spille dig god
  • Mere tid med din familie? Vi tilbyder en ordning, hvor du arbejder 38 timer og 40 minutter om ugen. De timer, du optjener, bruges til at få to ugers ekstra fri. Du vil således have seks ugers ferie og to ugers tidsregulering om året

Vi søger dig der

  • Er cand.psych eller cand.pæd.psych
  • Brænder for udviklingsarbejde med børn, unge og familier
  • Har interesse for PPR og det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler og øvrige faggrupper
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og trives både i teamarbejde og med egen planlægning
  • Har et ressourceorienteret fokus og er klar til at tackle udfordrende sager

Et stærkt fagligt miljø

Hos os på Møllevejen bliver du en del af et miljø, hvor mange faggrupper bidrager til at sikre et højt fagligt niveau. Du vil arbejde sammen med familiebehandlere, praksisvejledere, pædagogiske vejledere, logopæder og psykologer, der alle brænder for deres felt og bidrager til en stærk faglig kultur.

Dine kommende kolleger siger

  • "En særdeles velfungerende psykologgruppe, der både hygger og udvikler hinanden fagligt."
  • "Vi hjælpes ad og bruger hinandens styrker og kompetencer."
  • "En arbejdsplads med stor forståelse for balance mellem familieliv og arbejde."

Vi står skulder ved skulder

Vi vægter kollegaskabet og et trygt arbejdsmiljø højt, og der er ikke langt til kolleger og ledelse i hverdagen. På Møllevejen gør vi os umage med, at man som ny medarbejder føler sig tilstrækkeligt støttet og klædt på til ens arbejdsopgaver. Derfor vil man som ny på Møllevejen blive tilknyttet en mentor det første år. Dertil har vi et fjorten dages introprogram for nye medarbejdere, hvor man blandt andet får lov til at følge én af de mere erfarne psykologer rundt i forskellige opgaver. For at kunne lykkes godt, i de ofte komplicerede sager, har vi sikret både intern og ekstern supervision og løbende fælles møder med sparring og oplæg, samt efteruddannelse. Vi har arbejdspladser på fælles kontorer med de øvrige faggrupper i vejledning og behandling. Vi holder fælles frokostpauser så ofte vi kan, og har stor glæde af at kombinere kollegial sparring med en gåtur i den smukke natur omkring Møllevejen. Til frokost er det muligt at købe mad hos vores dygtige kok.

Din hverdag vil foregå dels på Møllevejen, hvor du jævnligt vil mødes med psykologer, tværfaglige kolleger og ledelse, så den daglige kontakt er nem, hyggelig og uformel. Derudover vil du også være ude i det bysamfund du bliver tilknyttet, i kontakt med samarbejdspartnere, herunder rådgivere og AKT-leder.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt:
  • Christiane Stokholm, Leder af Vejledning, tlf: 21761325
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger og aflønnes efter relevant overenskomst i Fredensborg kommune. Kørekort er en fordel. Ansøgningsfrist er den 16. januar 2025 kl. 12:00, og samtaler forventes afholdt den 20. januar.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til et spændende og udviklende arbejdsmiljø i Fredensborg Kommune!