Gå til sidens indhold
Billedet viser Fredensborg Kommune i en given situation. Klik for at gå til Fredensborg Kommune forside.

Assistent til aftenvagt rehabiliteringsafdeling i Humlebæk

Brænder du for korte og komplekse forløb, hvor borgerens rehabilitering er i centrum for arbejdsdagen? Eller synes du det lyder spændende? – Så læs videre her.
Stillingen er på 28 timer, med arbejde hver mandag, tirsdag samt fredag, lørdag og søndag i lige uge.  Mødetid: 15.00 - 23.15
Der er mulighed for ekstra vagter, i ferieperioder, da vi hellere vil bruge interne kræfter der kender huset.

Vi søger SOSU-Assistent til Rehabiliteringscenteret i Humlebæk, hvor du vil indgå i et fast aftenteam med 1 sygeplejerske og 4 andre assistenter.

Vi samarbejder tæt tværfagligt i hverdagen for at tilgodese de mange behov, hver enkelt borger har, og vi sætter en ære i at spille hinanden gode, omkring høj standard i opgaveløsning. Vi dyrker det gode tværfaglige samarbejde – vi løfter i flok, og det er vi stolte af. Vi har det godt sammen, vi interesserer os for hinanden, og vi kan også tale om andet end arbejde.

Hos Center for Rehabilitering står vi midt i en udviklingsproces, som bl.a. skal ruste os til fremtidens opgaver, hvorfor vil har sygeplejersker og assistenter i alle vagtlag.
Dine kommende kollegaer vil bestå af både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, husassistenter, en farmakonom, fysioterapeuter, ergoterapeut.

Vi har derfor stort fokus på arbejdsgange, kompetencefordeling, tværfagligt samarbejde, overgange, borgerflow, kultur, patientsikkerhed mv. Alt sammen med det formål, at borgere på rehabiliteringen oplever tryghed, flow samt sammenhængende og meningsfulde forløb af høj kvalitet.

Meget af det nedenstående kan du sikkert svare ”ja” til – men hvis ikke, så skal vi nok støtte dig i din udvikling.
Du brænder for faglighed og har fokus på at bidrage med kvalitet hos borgerne.
Du formår at sætte dine kompetencer i spil til gavn for borgerne og kollegaerne.
Du samarbejder godt med både hospital, læger og akutteamet m.fl.
Du arbejder rehabiliterende og inddrager borger og pårørende i forløbet.
Du trives med frihed og ansvar, samt tør spørge om hjælp.
Du kan håndtere palliative forløb med inddragelse af de pårørende
Du er omsorgsfuld, tålmodig, lyttende og anerkendende i din tilgang.

Du kan forvente følgende fra os:
  • Et grundigt tilrettelagt introduktionsforløb
  • Synlig og nærværende ledelse
  • God balance i dit arbejdsliv og privatliv
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores arbejdssted og være med til at implementere indsatser
  • En dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi på en travl hverdag insisterer på at have tid til refleksion, sparring og udvikling
  • Skønne kollegaer, der står klar til at tage i mod dig
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest
Stillingerne er med tiltrædelse 01.3.2025, eller efter aftale.

Vil du vide mere
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Askengren på tlf: 21625670 eller Diana Kalmer Christensen på tlf. 21149863.
Vi gir også gerne en kop kaffe, såfremt du er nysgerrig på faciliteterne.

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.

Vi glæder os til at høre fra dig!