Aktivitetsmedarbejder til Humlebæk Dagcenter – Et dynamisk fællesskab for aktive seniorer Brænder du for at skabe livsglæde, trivsel og sundhedsfremme blandt selvhjulpne seniorer? Har du erfaring med forebyggende sundhedsarbejde og lyst til at facilitere og udvikle aktiviteter i et socialt og kreativt miljø? Så er stillingen som aktivitetsmedarbejder hos Humlebæk Dagcenter måske noget for dig!
Vi søger en engageret og imødekommende kollega til vores lille team, der sammen med vores brugerråd og frivillige vil være med til at udvikle og drive dagcentrets tilbud. Humlebæk Dagcenter ligger lige ved Humlebæk Station og tilbyder et aktivt miljø med sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter samt en hyggelig café.
Om stillingenSom aktivitetsmedarbejder vil du spille en central rolle i det daglige liv på centret og få mulighed for at præge både aktiviteter og fællesskaber. Dine opgaver inkluderer:
- Daglig drift: Bidrage til en imødekommende og inspirerende hverdag på centret, samt udføre praktiske opgaver forbundet med driften af huset i samarbejde med brugere og frivillige.
- Relationelt arbejde: Skabe og styrke relationer med borgerne gennem facilitering af aktiviteter og undervisning.
- Udvikling og planlægning af tilbud: Udvikle og gennemføre daglige, ugentlige og sæsonbaserede aktiviteter i samarbejde med kolleger, brugerråd og frivillige.
- Støtte frivillige: Løbende rekruttering af frivillige, samt understøttelse af de frivilliges arbejde.
- Opsporende indsats: Tiltrække nye brugere med særlig fokus på sårbare ældre og deres behov.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
- Har en sundhedsfaglig, pædagogisk eller anden relevant baggrund.
- Har erfaring med forebyggelse, sundhedsfremme og aktiviteter for ældre.
- Evner at motivere og engagere på en inkluderende måde.
- Evt. har erfaring med undervisning i kreativ eller fysisk aktivitet.
- Har en positiv og tillidsskabende tilgang med stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
- Trives i en rolle, hvor du kan skabe relationer på tværs af borgere, kolleger, frivillige og samarbejdspartnere.
Hvad tilbyder vi? - Meningsfuldt arbejde: En høj grad af selvstyring og indflydelse på dine opgaver.
- Udviklingsmuligheder: Adgang til kompetenceudvikling og faglig sparring.
- Godt arbejdsmiljø: Et lille, dedikeret team på tre medarbejdere, hvor vi værner om trivsel og samarbejde.
Praktisk information- Arbejdssted: Humlebæk Dagcenter, Ida Tesdorpfsvej 2, 3050 Humlebæk.
- Arbejdstid: 18 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan arbejde mandag-onsdag indenfor centrets åbningstid (kl. 9-16).
- Tiltrædelse: 1. februar 2025.
- Ansøgningsfrist: 12. december 2024. Samtaler afholdes i uge 51.
Har du spørgsmål, eller vil du besøge os, er du velkommen til at kontakte:
- Forebyggelseschef Pernille Bay Neimann på tlf. 21 52 93 27.
- Aktivitetskoordinator Heidi Vindahl Andersen på tlf. 24 75 96 45.
- Aktivitetskoordinator Ingeborg Grønlykke på tlf. 20 27 23 30.
Bliv en del af et engageret fællesskab, der arbejder for at skabe glæde og trivsel i seniorlivet. Vi glæder os til at høre fra dig!