Vi arbejder hver dag på, at det lokale erhvervsliv får den arbejdskraft de har behov for, samt at ledige får og fastholder job. Hvert enkelt JOB match skal give mening for både arbejdsgiver og borger, da det øger chancerne for ikke kun at få job, men også at fastholde det. I så fald ledige oplever det er vanskeligt at få job arbejder vi med det afsæt, at virkeligheden virker. Tilgangen er, at man styrker sine kompetencer og muligheder for at komme i job ved at løse arbejdsopgaver i arbejdsfællesskaber på konkrete arbejdspladser.
Vi søger en virksomhedskonsulent, der har viden om og erfaring med rekruttering. Du har en naturlig sælger i maven og kan lave konkrete aftaler med virksomheder om fuldtids- og deltidsjob, vikarjob og om muligt substitutionsjob. Du er seriøs og ved, at tillid og troværdighed, er helt afgørende i samarbejdet med virksomhederne. Derfor er du alvorlig om hvilke kandidater, der bringes i spil. I det omfang ledige har behov for kompetenceudvikling er du fortrolig med lovgivningens muligheder og bringer disse i spil, som en del af løsningen.
Vi søger en virksomhedskonsulent
- Der har erfaring fra andet arbejde som virksomhedskonsulent.
- Har et aktivt virksomhedsnetværk og kan bringe det i anvendelse.
- Har viden og erfaring med rekruttering og udsøgning af kandidater.
- Er optaget af at bidrage til gode resultater og ændre dét, der ikke virker.
- Har en tillidsfuld og troværdig adfærd og er mester i relations arbejde.
- Kan skabe overblik og arbejde struktureret i en travl og kompleks hverdag.
- Har en god og fyldestgørende datadisciplin og journaliseringspraksis.
Vi tilbyder
- En velfungerende arbejdsplads, hvor vi hver især tager ansvar for, at vi har det godt med opgaverne og hinanden.
- Et selvstændigt job, hvor du har mulighed for at præge stillingen.
- Sparringsfora hvor du kan reflektere praksis med dine kolleger.
- Faglige og sociale arrangementer og en aktiv medarbejderklub.
- Sundhedsordning og fri adgang til motionsrum.
Løn og ansættelsesvilkår
Som virksomhedskonsulent ansættes du i Job og Kompetence, som består af 28 medarbejdere fordelt på tre teams; virksomhedsservice, kompetencecentret og dagpenge. Vi sidder sammen i et kontorfællesskab med reference til samme leder.
Det er et krav, at du har kørekort. Vi stiller elbiler til rådighed.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer og i henhold til principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er på Rådhuset i Kokkedal, som ligger tæt på Helsingørmotorvejen.
Ansøgningsfristen er mandag den 18. november 2024 kl.12. Ansættelsessamtalerne vil finde sted onsdag den 20. november og fredag den 22. november 2024.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Lillian Christensen 25 27 32 99 eller virksomhedskonsulent Torben Hassing Olson 20 34 29 44.