Gå til sidens indhold
Billedet viser Favrskov Kommune i en given situation. Klik for at gå til Favrskov Kommune forside.

Fastholdelseskonsulent til Jobcentret

Brænder du for at fastholde sygemeldte borgere på arbejdsmarkedet og er du stærk i myndighedssagsbehandlingen – så har vi en ledig stilling i Fastholdelsesteamet i Jobcenter Favrskov?

Da en af vores dygtige fastholdelseskonsulenter har valgt at søge nye udfordringer, har vi en ledig stilling.
Vi søger en Fastholdelseskonsulent med kendskab til sygedagpengelovgivningen, der har mod på at arbejde med rollen som myndighedssagsbehandler og fastholdelsesindsatsen på arbejdspladsen.

Jobcenter Favrskov oprettede i januar 2016 et fastholdelsesteam, der skal hjælpe borgerne med at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom og samtidig hjælpe virksomhederne til at fastholde medarbejderne. Vi har fokus på en forebyggende og tidlig indsats. Det er vores mål at komme så tidligt som muligt ud på arbejdspladsen. Derfor sigter vi mod at holde den første opfølgningssamtale i trygge rammer på den sygemeldtes arbejdsplads, som et fælles møde med arbejdsgiver og den sygemeldte.

Alle sygemeldte med en arbejdsgiver visiteres til fastholdelsesteamet, som har en arbejdsgiver de skal tilbage til, og målet er at hjælpe og støtte den sygemeldte til hurtigst muligt at blive raskmeldt. Samtidig rådgiver vi også arbejdsgiveren om, hvordan sygemeldinger skal håndteres.
I fastholdelsesteamet er fagligheden i højsædet. Det er vigtigt, at du brænder for området, kan se helhedsløsninger og er hurtig og udadvendt i forhold til indsatsen. Du skal være servicemindet, yde professionel rådgivning og indgå i tæt dialog med borgere og virksomheder. I jobbet er du både myndighedssagsbehandler og konsulent.

Fastholdelsesteamet består af 10 medarbejdere og er organisatorisk placeret i sygedagpengeafdelingen på Jobcentret i Hadsten.

Du får blandt andet følgende arbejdsopgaver:

  • Afholde opfølgningssamtaler på arbejdspladsen med borger og arbejdsgiver
  • Myndighedsrollen i forhold til den sygemeldte
  • Virksomhedsservice
  • Yde råd og vejledning i forhold til fastholdelse, herunder: §56 og de handicapkompenserende ordninger
  • Afklaring og styring af tiltag som delvis raskmelding, virksomhedspraktik, andre relevante tilbud efter beskæftigelseslovgivningen, revalidering, fleksjob, jobafklaring m.v.
  • Koordinere indsats for borgere der er tilknyttet Hjerneteamet

Dine kvalifikationer:

  • har relevant faglig uddannelse og kompetence indenfor området
  • kan skabe resultater gennem personlig indsats
  • kan yde en god service over for både virksomheder og den sygemeldte
  • kan balancere imellem at være hjælper/servicerende og udøvende myndighed
  • kan planlægge, koordinere og arbejde selvstændigt
  • har kendskab til områdets lovgivning og regler
  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde
  • kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag
  • har it-kendskab

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Et fællesskab, hvor drift og udvikling går hånd i hånd
  • En høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke det daglige arbejde
  • Et introduktionsforløb tilpasset dit behov
  • Frokost og frugtordning
  • Flekstid

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny løn.

Ansættelsesproces/ansættelsessamtale:

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 29. august 2022.
Ansættelsessted er i Hadsten.
Bemærk, at Jobcenter Favrskov anmoder om straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger:

Såfremt du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder af Sygedagpenge og Job & Virksomhedsservice Maj-Britt Merrild, mail: mame@favrskov.dk eller tlf. nr. 30698257.

Søg jobbet:

Vi beder sig sende ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via linket til højre.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk