Gå til sidens indhold
Billedet viser Favrskov Kommune i en given situation. Klik for at gå til Favrskov Kommune forside.

SOSU-hjælperelev i Favrskov Kommune

Vil du være med på holdet?
Du er vores fremtid
Vi har brug for dig!

Vi søger SOSU-hjælperelever i Favrskov Kommune, Ældreområdet.

Vil du være med at give borgerne i Favrskov Kommune god livskvalitet?
Bliver du motiveret af høj faglighed og ansvar?
Trives du i tæt samarbejde med andre?
 
  • Hvis JA – så har vi en spændende elevstilling til dig, hvor du kombinerer din uddannelse med skoleophold og spændende forskellige praktikforløb på plejecenter og/eller i hjemmeplejen.
  • Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende uddannelsesforløb.
  • Du vil blive mødt i et trygt og godt læringsmiljø, hvor du bliver tilknyttet praktikvejledere, som støtter dig i dit uddannelsesforløb.

Alt det praktiske
  • Det starter med et grundforløb 2, hvor du skal søge optagelse på www.optagelse.dk og vælge skoleophold på Randers Social- og Sundhedsskole, SOSU Østjylland Aarhus eller Silkeborg-afdelingen.
  • Grundforløbene starter i maj eller juni 2022, afhængig af hvilken skole du søger optagelse på. Du skal søge optagelse på den skole, du ønsker skoleophold på. Du vil skulle søge om SU under grundforløbet.
  • Hvis du allerede går på grundforløbet, skal du søge om ansættelse på hovedforløbet til april 2022. Du skal indsende din RKV (realkompetencevurdering) med din ansøgning. Denne vil du får udarbejdet af skolen i forbindelse med din optagelse på grundforløbet.
  • Uddannelsen varer samlet ca. 1 år og 8 måneder inkl. grundforløb 2.
  • Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du have en gældende arbejds- og opholdstilladelse gennem hele uddannelsesforløbet.
  • Ansættelsen er 37 timer pr. uge. Hvis du er over 25 år, vil du få voksenelevløn, uafhængig af om du har relevant erhvervserfaring.
  • Vi afvikler ansættelsessamtaler løbende dog primært: 18. januar, 25. januar, 26. januar eller 1. februar 2022.

Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere så ring til os:
Jael Rothbøll Jacov tlf. 89 64 12 57 eller Irene Winther tlf. 89 64 12 56.

Mærker du et JA! – når du læser ovenstående, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation.

Ansøgningsfrist: 9. januar 2022

Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling eller du trækker din ansøgning, er Favrskov Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i § 58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelse”

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk