Brænder du for natur, og vil du være med til at forbedre biodiversitet og gøre en reel forskel gennem myndighedsarbejde? Søger du et fagligt fællesskab, hvor grundighed, godt kollegaskab og samarbejde er nøglen til de bedste løsninger?Om jobbet
Vi tilbyder lige nu en spændende og alsidig projektansættelse i to år i et dynamisk, socialt og fagligt kompetent miljø. Stillingen er i Team Natur, som er en del af Natur og Miljø med i alt 35 medarbejdere. Teamet indgår i afdelingen Vand og Natur på i alt 20 medarbejdere.
Projektansættelsen går fra 1. januar 2027 til 31. december 2028.
Naturen er højt på dagsordenen i Favrskov Kommune, og i de kommende år vil naturområdet få en endnu mere central betydning. Blandt andet med udsigten til en ny biodiversitetslov, øget fokus på naturhensyn i kommunens lavbunds- og vådområdeprojekter samt den tilhørende myndighedsbehandling.
Samtidig arbejder Team Natur målrettet med at omsætte kommunens biodiversitetsplan, Vild med Favrskov, til konkrete indsatser, der styrker naturen og biodiversiteten i kommunen.
Dine opgaver vil blive tilpasset dine kompetencer og erfaringer, men kan blandt andet omfatte:
- Sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven
- Behandling af digesager (museumsloven) og landzonetilladelser til vandhuller
- Besvarelse af interne høringer fra dine kollegaer i Teknik og Miljø
- Arbejde med drift af kommunens naturplejeaftaler og gennemførelse af nye naturpleje- og biodiversitetsprojekter
Stillingen rummer en spændende kombination af myndighedsopgaver, projektarbejde og tværfagligt samarbejde. Du får mulighed for at arbejde både med den daglige sagsbehandling og med større, strategiske opgaver, der kræver helhedstænkning og dialog med mange forskellige aktører. Afhængig af dine kvalifikationer og interesser vil der være mulighed for at præge stillingen i samspil afdelingslederen og dine kolleger i naturteamet.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- tager ansvar og arbejder selvstændigt og proaktivt med dine opgaver
- har erfaring med eller interesse for at arbejde med naturområdet
- har erfaring med eller interesse for at arbejde med myndighedsopgaver
- kan gennemskue komplekse problemstillinger og finde løsninger
- ser dig selv som en holdspiller og bidrager til den samlede opgaveløsning i teamet
- har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- er løsningsorienteret med en vilje til konstruktiv dialog med borgere og virksomheder
- kan håndtere en travl og til tider omskiftelig hverdag og bevare overblikket over flere opgaver
- har en struktureret tilgang til opgaverne og kan afslutte sager
Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Hvis du har erfaring med offentlig forvaltning, er det en fordel, men det er ikke et krav. Vi forventer, at du har en relevant miljø-/naturfaglig uddannelse. Viden og erfaring inden for de faglige områder vil være en fordel.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med en teambaseret organisationsform
- en spændende og fagligt udfordrende arbejdsplads med afvekslende arbejdsopgaver
- en høj grad af selvstændighed, uddelegering af ansvar og tilrettelæggelse af egne opgaver
- et arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring og feedback, vi hjælper hinanden
- en velfungerende og uhøjtidelig afdeling med et godt arbejdsmiljø med trivsel og humor i højsædet
- en arbejdsplads i administrationsbygningen Torvegade 7, 8450 Hammel
- arbejdstid på 37 timer og flekstid
Vil du vide mere?
Du kan læse mere på
www.favrskov.dk, om naturområdet på
https://favrskov.dk/borger/natur-og-miljoe/vild-med-favrskovFor yderligere oplysninger, kontakt:
- Henrik Pedersen Noe, afdelingsleder i Vand og Natur: 24 34 52 26, hnoe@favrskov.dk (ikke tilgængelig i uge 42)
- Nguyet Le, kollega i Team Natur: 23 80 39 16, nyet@favrskov.dk (ikke tilgængelig i uge 42)
- Christian Krogh Ørskov, kollega i Team Natur: 21 81 84 91, cors@favrskov.dk
- Morten Gjerning Petersen, kollega i Team Natur: 21 77 16 01, mope@favrskov.dk
Samtale
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 18. november 2026.
Du vil få besked om eventuel samtale via mail.
Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning, CV, eksamenspapirer samt evt. referencer via nedenstående linket. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset erfaring, køn, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist er søndag 8. november 2026. Du kan se alle ledige stillinger på
www.favrskov.dk/jobFavrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.