Til Børnehuset Mælkevejen i Søften søger vi lige nu to pædagoger til vores børnehus – en i børnehaven og en i vuggestuen. Stillingerne er faste og ledige fra d. 1. november eller snarest derefter og er på 37 timer.Er du:
- Uddannet pædagog
- Nyuddannet/erfaren så søg vi har plads til det hele.
- Stabil og fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
- Til et sundt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
- Indstillet på at arbejde i et professionelt læringsfælleskab, hvor vi udvikler praksis i forhold til børnegruppens behov.
- Brænder for arbejdet med de 3-5-årige.
- Er indforstået med at arbejdstiderne vil være inden for institutionens åbningstid, som er 6.30-17
Så har vi:
- Et stort hus med mange kolleger.
- Mulighed for personlig udvikling.
- Masser af mulighed for sparring.
- Stor mulighed for at arbejde i små grupper
- Mange kompetencer i huset
- Bredt socialt fællesskab på arbejdspladsen
- At du kan komme ind og er med til at sætte præg på børnehavens udvikling.
- Et kollegaskab som indeholder omsorg, arbejdsglæde og hvor vi vil hinanden
- Engagerede forældre og skønne børn
Vi er stolte af at være et stort hus, og vi har fokus på at se og bruge hinanden. Kollegialt bliver du en del af en personalegruppe på 17 personaler i børnehaven og 15 personaler i vuggestuen og med daglig leder i huset. Vi kan godt lide at være sammen og bruger meget humor i vores dagligdag.
Hvem er vi:
Børnehuset Mælkevejen er en aldersintegreret institution som for nuværende rummer ca. 140 skønne børn, heraf pt. 100 børnehavebørn fordelt på 5 stuer, hvoraf den ene gruppe er i et hus for sig og 42 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer. Børnehaven og vuggestuen har et tæt samarbejde, som en vigtig del af overgangen fra vuggestue til børnehave, heriblandt ”Krudtugleklub” om fredagen. Vi vægter leg, omsorg og tryghed i vores møde med børnene.
Kollegialt er det værdier som: ærlighed, at være reel, og at vi tror det bedste om hinanden og hinandens intentioner. Vi bruger feedback og feed-forward i vores sparring med hinanden og vi ønsker at udvikle vores praksis sammen. Vi arbejder aktivt med den styrkede læreplan og aktionslæringsforløb med henblik på fortsat at udvikle børnehavepædagogikken i Mælkevejen.
Vi er en del af områdeinstitutionen Hinnerup Øst, som ud over Mælkevejen består af Børnehuset Nørreskoven, Børnehuset Rønbækken, Børnehuset Elmegården, Børnehuset Hop og Leg og Børnehaven Engen. Vi arbejder tæt sammen omkring fælles udviklingsmål og projekter, men der er også plads til at institutionerne arbejder mod målene individuelt.
Som medarbejder i område Hinnerup Øst vil du opleve mulighed for faglig understøttelse helt tæt på hverdagen gennem områdets fire ressourcepædagoger. De bidrager med sparring, refleksion og udvikling af den pædagogiske praksis, så vi sammen skaber de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn.
I dette efterår starter vi et projekt op med fokus på legen som pædagogiske fundament, hvor flere af personalet skal på et kompetenceudviklingsforløb med fokus på fælles sprog og retning i dagtilbud.
Vi kalder løbende kandidater til samtale og lukker sagen så snart vi har den rette medarbejder. Så skynd dig at søge stillingen, hvis Mælkevejen skal være din kommende arbejdsplads.
For nærmere information kan I kontakte daglig leder Anne Sofie Koch på tlf. 89 64 57 85 eller 21 31 97 41. Du er velkommen til at ringe og aftale et besøg, så du kan se de rammer du søger ind i.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.