Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune søger aflaster til tvillinger på 7 år

Favrskov Kommune søger en engageret og hjertevarm person, der har lyst til at bruge tid sammen med en af to drenge på 7 år, der blandt andet har udfordringer som følge af en genfejl.

Som aflaster bliver du en vigtig del af en familie. Du vil som aflaster kun være sammen med en af drengene ad gangen. Din rolle vil blandt andet være at skabe et positivt frirum for familien.
Begge drenge er glad af natur og de elsker at lege udenfor. Du skal derfor kunne se dig selv være udendørs en del på alle tider af året.

Som aflaster skal du have lyst til at arbejde med børn med særlige behov. Det er en fordel, at du har erfaring/kendskab til at arbejde med børn med særlige behov, så drengene kan tilbydes en hverdag med struktur og indhold, dette er dog ikke et krav for ansættelsen. Det er her vigtigere, at I er et godt match og at der kan skabes en god relation til drengene. Du vil inden du starter få en god introduktion til opgaven af familien, så du er tryg i opgaven.

Du vil indgå i et team af aflastere og vil derfor have mulighed for selv at have indflydelse på tilrettelæggelsen af timer. Den konkrete arbejdstid planlægges i dialog med familien.

Af dig forventer vi;

  • At du har lyst til at arbejde med børn med en funktionsnedsættelse.
  • Du skal være fyldt 18 år og have erfaring og/ eller lyst til at arbejde med børn og have et ønske om, at blive en betydningsfuld voksen for et barn og familien.
  • At du kan se dig selv i rollen gennem mindst 1 år.
  • Du skal være indstillet på, at din arbejdsplads som udgangspunkt er i familiens hjem/have. Du vil blive ansat af Favrskov Kommune, der står for de kontraktlige forhold omkring ansættelsen.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattest. Ansættelsen ønskes snarest muligt. Din ansøgning til jobbet som aflaster sendes direkte til familien. Hvis dine kvalifikationer er relevante, vil familien indkalde dig til en samtale. Jobopslaget fjernes når familien har fundet den rette aflaster.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.