Vil du være med til at udvikle kvaliteten på børneområdet – og trives du i en rolle, hvor analyse, udvikling og samarbejde går hånd i hånd?Børn og Kultur i Favrskov Kommune søger pr. 1. november 2026 en konsulent til et etårigt barselsvikariat i Børn og Kultur Sekretariatet.
Du bliver en del af et tværfagligt sekretariat, der understøtter skole, dagtilbud, børn og familie samt kultur og fritid. Her får du selvstændigt ansvar for både udviklings- og driftsopgaver og kommer til at arbejde tæt sammen med fagchefer, ledere og kolleger på tværs af organisationen.
Du får en central rolle i udviklingen af dagtilbudsområdet
En væsentlig del af dine opgaver bliver knyttet til udviklingen af den pædagogiske kvalitet i kommunens dagtilbud. Her skal du sammen med
Dagtilbudschefen og de øvrige ledere i dagtilbud være med til at udvikle og forankre:
- et fælles pædagogisk grundlag for dagtilbudsområdet
- en fælles evalueringskultur
- anvendelsen af data fra bl.a. tilsyn og løbende observationer som afsæt for læring og pædagogisk udvikling.
Du får samtidig en bred konsulentrolle, hvor du skal drive og koordinere udviklings- og implementeringsprocesser, rådgive og sparre med chefer og ledere samt udarbejde analyser, notater og politiske sagsfremstillinger.
Det betyder, at du både skal kunne fordybe dig, skabe overblik og få processer til at bevæge sig fremad.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har stærke kompetence indenfor lærings- og udviklingsprocesser. Du kan omsætte viden, data og analyser til praksisnære løsninger og udviklingsinitiativer. Samtidig har du et stærkt tværgående blik og evner at skabe sammenhæng mellem strategiske mål og den pædagogiske ledelse og praksis på dagtilbudsområdet. og er god til at omsætte viden, data og analyser til noget, der kan bruges i praksis. Vi ser for os, at du kan skabe overblik og øjne sammenhænge på tværs af det samlede dagtilbudsområde.
Du trives med at arbejde selvstændigt, men ved samtidig, at de bedste løsninger ofte skabes sammen med andre. Du er nysgerrig og opsøgende, skaber gode relationer og kan samarbejde med både chefer, ledere og fagprofessionelle.
Vi lægger især vægt på, at du:
- har stærke analytiske og skriftlige kompetencer
- kan drive udviklings- og implementeringsprocesser og skabe fremdrift
- har flair for data, statistik og ledelsesinformation
- kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- har en relevant videregående uddannelse
- bidrager med engagement, faglighed og nysgerrighed til fællesskabet.
Kendskab til dagtilbuds- eller skoleområdet og erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, men ikke et krav. For os er det vigtigere, at du har de rette kompetencer og lysten og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye fagområder og problemstillinger.
Bliv en del af Børn og Kultur
I Børn og Kultur Sekretariatet bliver du en del af en tværfaglig arbejdsplads med høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi understøtter både den daglige drift og den strategiske udvikling på tværs af Børn og Kulturs områder.
Vi lægger vægt på kvalitet og faglig sparring – og på at hjælpe hinanden, når opgaverne kalder på det. Du får stor selvstændighed i dit arbejde og mulighed for at bringe din faglighed og dine perspektiver aktivt i spil.
Praktiske oplysninger
Stillingen er et etårigt barselsvikariat på 37 timer ugentligt med tiltrædelse senest den 1. november 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 28. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Arbejdsstedet er administrationsbygningen i Hvorslev, Danstrupvej 4, 8860 Ulstrup.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Benjamin Steen på telefon 42 65 90 38.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.