Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Dansklærer til mellemtrin til Østervangskolen i Hadsten

Østervangskolen søger en engageret dansklærer til vores mellemtrin, som også kan undervise i blandt andet engelsk, historie og idræt.

Som ansat på Østervangskolen vil du blive en del af en udviklingsorienteret medarbejdergruppe, som brænder for at skabe de bedst mulige rammer for alle elevers trivsel, læring og dannelse.
På Østervangskolen holder vi skole for det hele menneske og for at danne vores elever til forpligtende fællesskaber. Dette er vores vision og vores centrale omdrejningspunkt.

Vi ser en styrke i forskelligartede læreprocesser og arbejder med at udvikle vores undervisning, så den ikke bare lever op til nutidens krav, men også til fremtidens forventninger.

På mellemtrinnet er der hver fredag ”faglig fordybelse”, hvor den samme lærer har klassen hele dage. Her er der i høj grad mulighed for at komme i flow, lave noget anderledes og generelt ”sprælle” i sit fag sammen med eleverne.

Vi vægter både akademiske, praksisfaglige, dramatiske, kropslige og musiske læreprocesser og arbejder målrettet med at udvikle vores undervisning, så den ikke bare lever op til nutidens krav, men også til fremtidens forventninger.
Vi råder over rigtig gode faciliteter til rådighed, både hvad angår faglokaler og udeområder, som understøtter en alsidig tilgang til læring.

Østervangskolen ligger i Hadsten by, 10 minutters gang fra stationen med god forbindelse til både Århus og Randers. Skolen har 470 elever fra 0. til 9. klasse og 45 ansatte.

Vi søger en medarbejder som:

  • Er uddannet lærer
  • Vil kunne undervise i dansk, engelsk, historie, kristendomskundskab, historie og idræt på mellemtrinnet
  • Kan bidrage med erfaring, idérigdom og handlekraft i den løbende udvikling af vores praksis
  • Har øje for elevernes potentialer
  • Er en kompetent klasserumsleder med en inkluderende tilgang til undervisningen.
  • Er rolig, robust og relationsstærk
  • Kan løfte kontaktlærerfunktionen sammen med resten af teamet.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. oktober 2026. Ansøgningsfristen er 13. august 2026 og med forventede samtaler 19. august 2026

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder, Klaus Kjærgaard, på tlf.: 8964 4603 eller via mail: klak@favrskov.dk

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.