Østervangskolen søger en erfaren og fagligt engageret pædagogisk vejleder til en 37-timers stilling med start den 1. oktober 2026.
Overordnet er opgaven at bidrage til at skabe bredere børnefællesskaber på Østervangskolen ved at opkvalificere de fagprofessionelles praksis i samskabende processer, hvor teamet bidrager med pædagogisk og didaktisk viden og metoder ind i de almene læringsmiljøer.
Som vores nye kollega vil opgaverne f.eks. være:
- Faglig sparring og vejledning til fagpersoner og teams
- Samarbejde med ledelse, vejledere, pædagoger og lærere
- Analyse og indsamling af data på baggrund af forskellige former for observation
- Brug af co-teaching eller aktionslæring som vejledningsmetode til kompetenceudvikling
- Samarbejde med forældre, PPR m.fl. omkring elever -herunder mødefacilitering
- Indgå i skolens mellemform
Vi forventer, at du:
- Har en relevant mellemlang eller længerevarende uddannelse - f.eks. lærer eller pædagog
- Har erfaring og viden om at være vejleder og har gode relationskompetencer
- Har kendskab til co-teaching, aktionslæring, videobaseret refleksion eller andre inklusionsunderstøttende pædagogiske og didaktiske metoder
- Har stor viden og praktisk erfaring med didaktiske og pædagogiske metoder og redskaber, som du kan formidle i en vejlederfunktion
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og tværfagligt
- Er engageret og kvalitetsbevidst i dit arbejde
Dine øvrige kvalifikationer
- Du engagerer dig i opgaverne og gør en indsats for at finde løsninger, der gør en forskel
- Du er anerkendende, åben og lyttende i din tilgang til andre mennesker. Du søger viden og sparring hos kolleger og leder, når du er i tvivl.
- Du værdsætter teamsamarbejde og arbejdsfællesskabet, hvor alle bidrager til den samlede opgave
- Du er fagligt velargumenteret med gode samarbejdsevner
- Du er tydelig i din formidling - mundtligt og skriftligt
- Du er god til at strukturere og planlægge din arbejdstid og dine arbejdsopgaver
- Du evner at agere fleksibelt i opgaveløsningen og kan løbende justere/prioritere i opgaverne.
- Du har humor og optimisme med på arbejde
Om Østervangskolen og stillingen i øvrigt
Som ansat på Østervangskolen bliver du en del af en udviklingsorienteret medarbejdergruppe, der arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for elevernes trivsel, læring og dannelse. Vi holder skole for
det hele menneske og arbejder for at danne eleverne til forpligtende fællesskaber – det er vores vision og omdrejningspunkt.
Østervangskolen ligger 10 minutters gang fra stationen med gode forbindelser til Aarhus og Randers. Vi har ca. 485 elever fra 0.–9. klasse, en modtagerklasse og 45 ansatte.
Forældresamarbejdet er stærkt, og skolebestyrelsen er aktiv og engageret.
I denne stilling planlægger og tilrettelægger du selv dine opgaver i samarbejde med dine samarbejdsrelationer inden for en fælles overordnet ramme og under skoleledelsens personaleledelse.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at sende en mail til skoleleder Jane Qvist på jqos@favrskov.dk
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med mulig ansættelse.
Deadline for ansøgning og ansættelsessamtaler
Deadline for ansøgning er 18. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag 24. august 2026.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.