Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Pædagogmedhjælpere søges til Hadsten Skole – D-klasserne og SFO/Klub

Hadsten Skole søger pædagogmedhjælpere til både vores D-klasser og vores SFO/Klub. Fælles for stillingerne er, at du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor relationer, trivsel og børns udvikling er i centrum.

De aktuelle stillinger er:

  • 15 timer ugentligt i D-klasserne
  • 17 timer ugentligt i SFO og Klub
Stillingerne er særligt relevante for dig, der holder sabbatår eller overvejer en uddannelse som pædagog, lærer, psykolog, socialrådgiver eller lignende. Ansøgningerne er tidsbegrænsede til sommeren 2027, dog med mulighed for forlængelse. 

I D-klasserne arbejder vi med børn og unge i alderen 6-17 år, som har autisme. Hverdagen er bygget op omkring tryghed, struktur og genkendelige rammer, så eleverne får de bedste muligheder for at trives, lære og deltage i fællesskabet. Som pædagogmedhjælper hjælper du eleverne gennem skoledagen, støtter dem i sociale situationer og samarbejder tæt med lærere og pædagoger. Vi lægger stor vægt på gode relationer og møder hver enkelt elev med forståelse for deres individuelle behov og styrker.

I SFO og Klub arbejder vi med børnenes fritidsliv. Her er leg, aktiviteter, fællesskaber og gode relationer omdrejningspunktet for hverdagen. Som pædagogmedhjælper bliver du en aktiv del af børnenes hverdag, hvor du er med til at igangsætte aktiviteter, understøtte venskaber og skabe rammer for trygge og udviklende fællesskaber. Vi søger medarbejdere, der har energi, initiativ og lyst til at være en nærværende voksen, som møder børnene med anerkendelse, humor og engagement.

Vi søger dig, som:

  • Har lyst til at arbejde med børn og unge.
  • Er ansvarsbevidst, stabil og mødestærk.
  • Er god til at skabe relationer.
  • Kan samarbejde med både børn, forældre og kolleger.
  • Er nysgerrig på pædagogisk arbejde og har lyst til at lære.
Erfaring er ikke et krav. Vi lægger større vægt på dit engagement, din personlighed og din lyst til at bidrage positivt til børn og unges hverdag.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for værdifuld erfaring inden for det pædagogiske område.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab.
  • En hverdag med mening, nærvær og udvikling.
  • Mulighed for at supplere det faste timetal med vikartimer.
Mulige kandidater kontaktes telefonisk mandag 3. august 2026 og ansættelsessamtaler afholdees tirsdag 4. august 2026

Vi glæder os til at læse din ansøgning.



Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.