Har du lyst til at arbejde indenfor det specialiserede demensområde og med personcentreret omsorg i ældreplejen? Vil du samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i en hverdag fuld af faglighed og nærvær? Motiveres du af udvikling og læring? Så er Tinghøj et godt valg for dig.Trives du med dage, der ikke er ens; ”
Gode kolleger, et
godt arbejdsmiljø,
muligheder for udvikling (…)”. Et sted hvor ånden i huset er: ”
Åben, anerkendende, demensfaglig og med en synlig ledelse”. Dette er blot nogle af de udsagn kollegerne har sagt om at arbejde på Plejehjem Tinghøj.
Vi kan tilbyde et meningsfuldt arbejde, hvor udfordringer bliver løst i et fagligt fællesskab og erfaringer bliver til læring.
Vores vision er at være:
Sammen om at skabe
et sundt og
et værdigt liv – med afsæt i den personcentreret omsorg og helhedspleje med vores beboere.
Om Plejehjem Tinghøj
Plejehjemmet er beliggende i Hammel og er et specialiseret hjem for mennesker, der lever med moderat til svær demens. Tinghøj rummer 40 boliger fordelt i 6 mindre bo-miljøer. Der findes et ’forsamlingshus’, der danner ramme om sociale arrangementer for beboerne/pårørende.
På Tinghøj er medarbejderne organiseret i tre faste teams. Der arbejdes med demensfaglighed og medarbejderne sørger selv for at fordele og planlægge opgaver i teamet, med udgangspunkt i beboernes selvbestemmelse og vores faglighed. Der er en stærk lærings- og udviklingskultur, hvor vi løbende afholder teammøder, beboerkonferencer og der tilbydes supervision til medarbejderne. Kompetenceudvikling er vigtigt for os bl.a. har vi haft forløb ved Demensrejseholdet i 2025, SIKK – konflikt forebyggelse, håndtering og efterværn-kursus, samt VISO rådgivningsforløb. Vi er en blanding af både nyere og meget erfarne medarbejdere. Vi drager omsorg for hinanden og taler med respekt for hinanden på en anerkendende måde.
Vi står på værdier, som ordentlighed, faglighed og tillid.
Om stillingen
Som basissygeplejerske er du med til at varetage den komplekse helhedspleje af vores beboere både i forhold til grundlæggende sygepleje, sundhedsfaglige opgaver og sociale og pædagogiske aktiviteter. Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid (eller mindre), efter eget ønske. Stillingen består af 12 timer ugentligt, hvor du vil samarbejde med vores centersygeplejerske om diverse sygeplejefaglige opgaver. Det er bl.a. kompetenceudvikling af kolleger, faglig sparring, beboerkonferencer, styringstavlemøder, opfølgning på diverse projekter og korrespondance med plejehjemslægen m.fl. Dine resterende timer vil være i plejen i ét af vores tre teams på plejehjemmet i blandende dag- og aftenvagter. Der er behov for at du arbejder minimum hver 4. weekend og dette gerne i dagvagt.
Dine faglige kvalifikationer
- Du er uddannet sygeplejerske er fagligt engageret i dit fag
- Du har faglig interesse for demensspecialet
- Du tager et fagligt medansvar for beboernes og de pårørendes trivsel
- Du har mod til at byde ind med kreative løsninger i tilgangen til beboerne
- Du ønsker at blive en del af og bidrage til et godt et arbejdsfællesskab
- Du søger faglig sparring og prioritere egen læring
- Du har en professionel tilgang til dit arbejde og er åben for feedback
- Du arbejder struktureret og forstår at omprioriterer i dine opgaver
Dine personlige kvalifikationer
- Du tager ansvar for egen trivsel og har omtanke for dine kolleger
- Du har tålmodighed og kan bidrage til en rolig atmosfære
- Du er glad og positiv af natur – som udgangspunkt
- Du kan lide at blive udfordret og udvikle dig
- Du ser muligheder i forandringer
- Du taler ærligt om dét, der er svært og søger dialog
Yderligere oplysninger
Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet reference og straffeattest og i forbindelse med ansættelse.
Ansøgningsfrist 8. juni.
Samtaler forventes at afholdes mandag 15. juni (formiddag). Vi ønsker stillingen besat 1. august 2026.
Hvis du spørgsmål eller ønsker en rundvisning? Er du velkommen til at kontakte:
1) Assisterende leder
Katja Lisbjerg Krabsen på tlf. 30 45 85 78 (send en SMS, så ringer vi dig op) eller send en mail på:
kkr@favrskov.dk2) Plejehjemsleder
Dora Lasthein Molly- Søholm på tlf. 23 46 27 89 (send en SMS, så ringer vi dig op) eller send en mail på
dlas@favrskov.dkFavrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.