Medarbejder med sundhedsfaglig uddannelse og funktion som arbejdstidsplanlægger søges til nyt plejehjem i HadstenVil du være med til at opbygge både et nyt plejehjem og skabe velfungerende arbejdstidsplaner fra bunden?
Favrskov Kommune søger en medarbejder med sundhedsfaglig baggrund og særlig interesse for arbejdstidsplanlægning til det kommende Plejehjem Vinterslev i Hadsten.
Her får du en unik mulighed for at kombinere din sundhedsfaglige viden med planlægningsopgaver – og være med til at skabe struktur og overblik i hverdagen for både beboere og kolleger.
Om stillingen
Du bliver en central nøgleperson i hverdagen med ansvar for arbejdstidsplanlægning i tæt samarbejde med ledelsen og medarbejdergruppen.
Stillingen kombinerer planlægningsopgaver med deltagelse i den daglige drift og pleje, og du vil blandt andet arbejde med.
- Vagtplanlægning og optimering af ressourcer
- Sikring af sammenhæng mellem bemanding og beboernes behov
- Dialogbaseret arbejdstidsplanlægning
- Håndtering af ændringer, fravær og akutte behov
- Understøttelse af et godt arbejdsmiljø
Funktion med arbejdstidsplanlægning vil løbende tilpasses åbningen af boliger.
Vi søger dig, der:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse (fx social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper)
- Har interesse for eller erfaring med arbejdstidsplanlægning
- Har indgående kendskab til, og kan navigere i arbejdstidsregler og overenskomster for området – både ift. centrale og lokale aftaler
- Har stærke organisatoriske evner og kan bevare overblikket
- Arbejder struktureret og trives med koordinering og planlægning
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt og respektfuldt
- Har forståelse for sammenhængen mellem arbejdstidsplanlægning, økonomi og drift
- Er fleksibel og løsningsorienteret – også når planen ændrer sig
- Kan arbejde struktureret og prioritere deadlines.
- Trives i en rolle med ansvar og mange kontaktflader
Om Plejehjemmet Vinterslev
Plejehjemmet Vinterslev er pt. under opførelse og forventes færdigbygget i slutningen af 2026. Det vil rumme 60 moderne plejeboliger fordelt i to etager med 2 boenheder på hver. Plejehjemmet Vinterslev ligger i den nordlige del af Hadsten ved Hadbjergvej – med udsigt til åbne marker og Nr. Galten Kirke samt kort afstand til byens faciliteter og togstation.
Det er ambitionen, at Vinterslev bliver et godt sted at være – og et godt sted at leve, for både beboerne, medarbejder og borgerne i nabolaget.
Derfor skal du vælge os:
Hos os får du ikke bare et job – du får muligheden for at præge et helt nyt plejehjem i tæt samspil med din kolleger.
Vi tilbyder dig:
- En unik chance for at være med fra begyndelsen og skabe rammerne for både beboere, dig og dine kolleger.
- Mulighed for at præge den faglige udvikling
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, udvikling og høj faglighed
- En organisation med klare værdier og en fælles ambition: Sammen om et sundt og værdigt liv.
I Social og Sundhed arbejder vi ud fra visionen:
Sammen om et sundt og værdigt livAnsættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt, i to vagtlag. Weekendvagt hver 3 uge, ønskes hver 2 kan dette også planlægges, da vi arbejder med dialogbaseret arbejdstidsplanlægning
Vil du vide mere?Kontakt leder af Plejehjemmet Vinterslev, Rikke Odderskjær Glud
på tlf. 23 61 88 29 (send gerne SMS for opringning) alternativt skriv til
rgl@favrskov.dkVi holder Åbent hus 27. maj 2026, kl. 14-17, Plejehjemmet Vinterslev, Solsikken 3, 8370 HadstenLøn- og ansættelsesvilkårStillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 11. juni 2026. Samtalerne afholdes i uge 25
Tiltrædelse1. september 2026
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.