Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Så kom en unik chance på Hindhøjen

Botilbuddet Hindhøjen i Hinnerup søger lige nu flere fagligt velfunderet medarbejdere til at hjælpe vores borgere hen over sommeren. Så hvis opslaget fanger din interesse, så giver vi gerne en kop kaffe og en snak.

Om jobbet

Botilbuddet Hindhøjen er et skønt, dynamisk og levende tilbud med plads til 24 beboere fordelt på 3 huse. Målgruppen er voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau i varierende grad, som har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel pædagogisk og sundhedsfaglig tilgang.

På Botilbuddet Hindhøjen tilbyder vi en specialpædagogisk indsats, som tager afsæt i borgerens ønsker, håb og drømme og som tilrettelægges udfra den enkeltes behov og støtteniveau. Vi arbejder blandet ud fra KRAP og Mest muligt i eget liv, men er også en del af en Social afdeling med en faglig vision, om at vi er sammen om et sundt og værdigt liv.

Som ny medarbejder på Botilbud Hindhøjen, vil du indgå i en medarbejdergruppe, som består af tværfaglig sammensat gruppe af erfarne pædagoger, omsorgsmedhjælpere, en Social- og sundhedsassistent mfl. I tilbuddet vil du møde en medarbejdergruppe hvor flere har været længe i tilbuddet andre er nye men fælles for alle er at de brænder for arbejdet med beboerne og de pårørende.
Arbejdstiden ligger alle ugens dage i dag- og aftenvagter, som falder mellem kl. 7.00-23.00. Vi er et døgndækket tilbud, og derfor vil der også være weekendarbejde.

Din faglige profil

  • Du må gerne have erfaring med målgruppen, men det er ikke et krav
  • Du er skriftlig robust samt fortrolig med IT.
  • Du har et godt overblik og kan arbejde fleksibelt og selvstændigt.
  • Du har lyst til og gerne erfaring med pårørendesamarbejde.
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt og i teams.
  • Du kommunikerer med ordentlighed til dine kolleger.
  • Du har initiativ og kreativ tankegang til f.eks. at kunne skabe alternative tilgange, tænke innovativt på opgaveløsningen samt sætte gode aktiviteter op for borgerne.

Din personlige profil

  • Du er motiveret for at gøre en forskel for mennesker med varigt nedsat funktionsevne.
  • Du tror på den gode intention i andres handlinger, men tør samtidig stille spørgsmål til det, du ser, og tør udfordre ”plejer”.
  • Du er nærværende og løsningsorienteret i forhold til opgaven.
  • Du har humor, er jordnær og har et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er villig til at varetage de forekommende praktiske opgaver der er i et botilbud.

På Botilbuddet Hindhøjen kan vi tilbyde

  • en dejlig og alsidig beboergruppe
  • stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
  • et tilbud, som vægter faglig udvikling og professionalisme
  • en fagligt dygtig og engageret personalegruppe med et stærkt kollegialt fællesskab
  • højt til loftet, hvor dine ideer og løsninger er kærkomne i et foranderligt miljø.
  • Løbende kompetenceudvikling og ekstern faglig sparring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastansættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsen vil som udgangspunkt være begivenhedsbestemt og have udløb 31. august 2026

Ugentligt timetal: 20 eller efter ønske – noter gerne ønsket timetal i ansøgning.

Forventet tiltrædelse: Snarest.

Samtaler vil finde sted løbende – så vent ikke med at sende ansøgningen.

Hvis du gerne vil høre mere, så ring til afdelingsleder Stefan Buch Nielsen på telefon 21 18 87 56

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.