Østervangskolen er en skole med højt til loftet og gode muligheder for at prøve sig selv af i et godt og udviklende arbejdsmiljø. Som ansat på Østervangskolen vil du blive en del af en medarbejdergruppe, som søger at skabe de bedst mulige rammer for alle børns trivsel og læring gennem hele deres dag i skole og sfo. Den klare vision er at danne eleverne til hele mennesker med vægt på både akademiske, praksisfaglige, dramatiske, kropslige og musiske læreprocesser.
Vi lægger vægt på at skabe et pædagogisk miljø, hvor omdrejningspunktet er fællesskab.
Vi søger en pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til at indgå indgå i samarbejdet omkring årgange i indskolingen og det fritidspædagogiske tilbud.
Vi forestiller os, at du har følgende profil:
- Du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper
- Du er nærværende, empatisk og har nemt ved at være i givende relationer til børn og voksne
- Du har gjort dig tanker omkring ”det gode fritidstilbud”
- Du er stærkt optaget af at skabe inkluderende læringsmiljøer både i skole og fritid
- Du er teamorienteret og vægter samarbejde højt - i både skole, SFO og med forældrene
Vi kan tilbyde:
- Et skole – og fritidsmiljø med faste traditioner
- Imødekommende og hjælpsomme kolleger
- Kort vej fra idé til handling
Østervangskolen ligger kun 10 minutters gang fra stationen, hvorfra der er gode forbindelser til både Aarhus og Randers. Skolen har ca. 485 elever fra BH. til 9. klasse, en modtagerklasse og 45 ansatte. Skolen har en engageret og interesseret forældregruppe og et tæt samarbejde med skolebestyrelsen.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Kristina Horn på khor@favrskov.dk for at aftale opkald eller evt. besøg.
Stillingen er på 32 timer med tiltrædelse snarest muligt og forventeligt frem til december 2026.
Ansøgningsfristen er mandag 23. februar 2026, og vi holder løbende samtaler.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.