Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Mestringsindsats psykiatri og handicap søger en mestringsvejleder

Har du erfaring med socialpsykiatri og evt. handicap? Og vil du være en del af et team, hvor målgruppen er borgere med psykosociale udfordringer og udviklingshandicap? Så er det dig vi har brug for som mestringvejleder !


Pr. 1. januar 2024 er mestringsindsatsen i Favrskov kommune samlet på tværs af handicap og psykiatri. Vi er godt i gang med at forme, hvordan indsatsen skal se ud og indgår pr. 1. marts 2026 i nye teams. Du skal derfor være indstillet på at være en del af de forandringer der foregår, i et samlet team på 32 medarbejdere, delt på 4 mindre teams, bestående af 8 medarbejdere.

Stilling består primært i at løse opgaver indenfor psykiatri, Autisme og ADHD. Nogle borgere har udfordringer med misbrug, og andre har en anden etnisk baggrund, som du også forventes at kunne samarbejde med. Derfor lægger vi vægt på en bred psykiatrisk faglighed.                                        Der kan desuden forekomme opgaver inden for handicapområdet, og du vil have mulighed for selv at byde ind, hvis dette område også interesserer dig.

I mestringsindsatsen støtter vi borgeren i eget hjem, på andre lokationer eller via opkald. Indsatserne tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes individuelle behov for støtte og er alle under §85. Vi arbejder med bestillinger, individuelle serviceydelser. Vi arbejder ud fra en recovery orienteret og rehabiliterende tilgang, og møder hver enkelt borger som et kompetent og selvstændigt menneske med individuelle håb, drømme og ønsker til livet.

Vi samarbejder i høj grad med både borgerne og andre som har betydning for borgers liv. Vi tror på, at vi i et tæt samarbejde med borgeren understøtter livsmestring, uanset kompleksiteten af udfordringer og livshistorie. Dette kræver en helhedsorienteret indsats, samt respekt for den fælles retning i det kollegiale samarbejde. Vi ønsker derfor en kollega, der i samarbejde med os og den enkelte borger, har lyst til at træde de vigtige skridt i processen i en recovery orienteret rehabiliterede indsats – hvor borgeren i høj grad skal være hovedaktør i eget liv og sættes i centrum for egen proces med udvikling og forandring.

Som vores kollega kan du forvente en arbejdsplads hvor:

  • Du skal arbejde ud fra en recovery-orientereret tilgang
  • Du bliver en del af en engageret, og fagligt velfunderet medarbejdergruppe der er tværfagligt sammensat.
  • Du vil modtage teambaseret supervision ved ekstern supervisor.
  • Du vil få en plads i et arbejdsmiljø, hvor faglig kompetenceudvikling og sparring prioriteres højt. 

Vi forventer at du som vores nye kollega:

  • Er uddannet inden for det pædagogiske eller andet socialfagligt område
  • Har erfaring med socialpædagogisk arbejde med mennesker med psykiatriske diagnoser eller sociale udfordringer, samt evt. psykisk funktions nedsættelse
  • Kan træffe selvstændige faglige beslutninger og tilrettelægge egen arbejdsdag ud fra det behov opgaven dikterer.
  • Kan kommunikere respektfuldt og ligeværdigt – også i konfliktfyldte situationer
  • Har stærke færdigheder inden for dokumentation, og kan se det som et vigtigt led i samarbejdet med borgeren, og i borgerens udviklingsproces.
  • Er omstillingsparat, og kan arbejde med, og omkring det hele menneske.
  • Kan se potentialet og mennesket bag adfærd, og kan trives med ”de lange seje træk”.
  • Du skal kunne balancere den professionelle indsats, spændt ud imellem omsorg og træning af mestrings strategier, og se værdien af begge.
  • Du kan arbejde alene med de daglige opgaver og selvstændigt tilrettelægge din arbejdstid og arbejdsopgaver

Vi søger en mestringsvejleder til en fast stilling på 37 timer. Med opstart 1. maj 2026, eller efter aftale. Arbejdet ligger på hverdage, primært i dagtimerne, dog kan der forekomme dage med arbejde ind i aftentimerne.

Yderligere oplysninger

Løn og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter en forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og på baggrund af kvalifikationer.
Der indhentes udvidet straffeattest før ansættelse.
Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.
Det er nødvendigt med kørekort.

Ansøgningsfristen er 11. marts 2026
Vi forventer at afholde samtaler 19. marts 2026

Har du afklarende spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Vig Hjorth på tlf.: 23 26 58 23 eller chhj@favrskov.dk
Hvis jobbet lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning via dette link www.favrskov.dk/job.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.