Drømmer du om at skabe rammerne for fremtidens nye plejehjem? Og er du en visionær leder, der vil stå i spidsen for vores nye Plejehjem Vinterslev i Hadsten? Så læs med her.
Som afdelingsleder på Plejehjemmet Vinterslev får du en unik mulighed, da du er med fra start og sætter retning for et flot og moderne plejehjem i Hadsten. Du bliver en nøglespiller i etableringen af plejehjemmet fra de første beslutninger til den dag, vi åbner dørene.
Vi søger en afdelingsleder, der brænder for ledelse, udvikling og samarbejde – og som vil være med til at forme fremtidens Plejehjem Vinterslev i Hadsten.
Din rolle og ansvar:
Du får ansvaret for at opbygge en stærk organisation og skabe rammerne for et plejehjem, hvor livskvalitet, værdighed og fællesskab er i centrum.
Dine opgaver bliver bl.a:
- Rekruttering af assisterende ledere og medarbejdere
- Deltage i tværgående arbejdsgrupper om indretning og drift
- Skabe en kultur med faglighed, personcentreret omsorg og samarbejde
- Sikre økonomi, ressourcestyring og en stabil drift
- Bygge bro til pårørende, lokalsamfund og frivillige
- Implementere Favrskov Kommunes værdier og strategier
- Skabe gode rammer for, at vi sammen lykkes om den gode indflytning på Plejehjemmet Vinterslev.
Vi søger dig, der:
- Har solid ledererfaring – gerne fra ældreområdet
- Har relevant lederuddannelse og en tydelig lederidentitet
- Kan skabe retning, følgeskab og faglig kvalitet i praksis
- Arbejder struktureret og kan skabe klare og gennemsigtige processer
- Trives med forandringer og ser muligheder i det nye
- Har stærke relationelle kompetencer og arbejder struktureret
Om Plejehjemmet Vinterslev
Plejehjemmet Vinterslev er pt. under opførelse og forventes færdigbygget i slutningen af 2026. Det vil rumme 60 moderne plejeboliger og ligger i den nordlige del af Hadsten ved Hadbjergvej – med udsigt til åbne marker og Nr. Galten Kirke samt kort afstand til byens faciliteter. Det er målet, at det nye plejehjem bliver et sted, hvor lokalsamfundet har lyst til at komme, og hvor de grønne områder uden for plejehjemmet indbyder til at blive brugt af både beboerne og borgerne i nabolaget – og selvfølgelig også resten af byen.
I Social og Sundhed arbejder vi ud fra visionen:
Sammen om et sundt og værdigt livDerfor skal du vælge os:
Hos os får du ikke bare et lederjob – du får muligheden for at præge et helt nyt plejehjem.
Vi tilbyder:
- En unik chance for at være med fra begyndelsen
- Mentorordning og et stærkt lederfælleskab
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, udvikling og høj faglighed – både for dig og dine medarbejdere.
- En organisation med klare værdier: ”Sammen om et sundt og værdigt liv”
Vil du vide mere om stillingen?
Kontakt områdeleder Plejecentre Øst Anette Eriksen på tlf. 60 54 84 05 (send gerne en SMS for at blive ringet op). I perioden 27. december 2025 – 12. januar 2026 kan du i stedet kontakte ældrechef Jeanette Rokbøl på tlf. 29 61 74 53, da Anette er på ferie.
Læs mere om jobbet i job- og personprofilen her:
Afdelingsleder til Plejehjemmet Vinterslev i Hadsten | Favrskov.dkLøn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for dit fagområde og lokalaftalen for ledere på ældreområdet i Favrskov Kommune.
Er du klar til at skabe fremtidens plejehjem?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning - via linket - og senest 15. januar 2026.
Første samtale forventes afholdt den 22. januar 2026. Hvis du går videre til anden samtale, vil du indgå i et testforløb ved ekstern konsulent. Der vil i denne forbindelse være testtilbagemelding den 27. januar 2026 fra middag og frem. Anden ansættelsessamtale forventes afholdt den 29. januar 2026.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.