Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Netværksmedarbejder til børne og ungehjemmet Åhuset.

Netværksmedarbejder til Børne- og ungehjemmet Åhuset - en unik mulighed for at gøre en positiv forskel for anbragte børn, unge og deres forældre.

Vores dygtige netværksmedarbejder i Åhuset har fået nyt arbejde, derfor skal vi have en ny kollega. Stillingen opslås som en fuldtidsstilling, men der vil være mulighed for dialog om det ugentlige timeantal.

Børne- og ungehjemmet Åhuset er en del af Udførerområdet i Børn og Familie i Favrskov Kommune.
Familieplejen, Familie- og Ungehuset samt Ungeteamet hører også til Udførerområdet.

Er du pædagog eller socialrådgiver og brænder du for arbejdet med anbragte børn og for inddragelse af deres familier, netværk og civilsamfund? Er du motiveret for at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og sundhedssystemet m.v.? Trives du i en varieret hverdag, hvor to dage aldrig er ens? Er du kreativ og iderig i forhold til at skabe de bedst mulige betingelser for, at vores børn og unge kommer godt på vej i livet? Så er du måske vores nye kollega!

Åhuset har eksisteret siden 2003 og er beliggende i naturskønne omgivelser i Hadsten i et toetagers hus tæt på bymidten og offentlige transportmidler. Åhuset er godkendt til børn og unge fra 0–17 år, med sociale, følelsesmæssige og kognitive udfordringer. Tilbuddet retter sig også til søskende, så der medvirkes til et samlet opvækstmiljø.
I Åhuset arbejder otte socialfaglige døgnmedarbejdere, en pædagogstuderende, en administrativ medarbejder, en køkken– og husassistent samt en pedel. Derudover er der tilknyttet en psykolog og et fast tilkaldevikarteam.
Vi arbejder ud fra et systemteoretisk perspektiv, hvorfor forældre, familie og det primære netværk omkring barnet eller den unge inddrages. Åhuset har i løbet af året arrangementer, hvor forældrene og barnets netværk inviteres.
Vi vægter en anerkendende, relationsorienteret tilgang med afsæt i mentaliseringsbaseret forståelse.
Vi fokuserer på, at kerneopgaven udføres med høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med vores kolleger i Myndighed, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, almenområdet med flere.

Åhusets netværkskoncept har følgende tre målsætninger:
  • Et meningsfyldt samarbejde mellem familien/netværket og Åhuset
  • Afdækning og inddragelse af ressourcer i netværket
  • Styrkelse af relationer og samspilsmønstre i familien/netværket.

Medarbejderne i Åhuset er dine nærmeste kolleger, samtidig med at du også har et tæt samarbejde med dine kolleger i Myndighed.

Du refererer direkte til teamlederen i Åhuset, som også er leder for Familieplejen.

Dit arbejde i Åhuset indebærer bl.a.

  • Forberede og præsentation af nye børn og unge på personalemøder.
  • Deltagelse i ind- og udskrivningsmøder.
  • Afholdelse af netværksmøder.
  • Faste sparringsmøder med døgnpædagogerne med henblik på orientering og koordinering.
  • Tage afsæt i de identificerede ressourcer og udfordringer.
  • Afdækning af barnets netværk og inddragelse af familiens private og professionelle netværk, eks. børne- og ungerådgiverne fra myndighed, uddannelsesinstitutioner med flere.
  • Sammen med forældrene opstille mål med fokus på, at familien opnår en øget forståelse for barnets udfordringer, forståelse for samspillet og nye mestringsstrategier.
  • Facilitere en positiv og tilpasset udviklings – og forandringsproces hos familien.
  • Besøg hos forældrene i deres hjem for at understøtte at være bindeled til Åhuset, skabe mening for forældrene og bevidne
  • Dokumentation af indsatsen. 
  • Praktisk pædagogisk arbejde.  

Dine faglige kvalifikationer

  • Socialpædagog eller socialrådgiver.
  • Har en høj faglighed og etik i mødet med den barnet/den unge og deres familie. 
  • Har erfaring og viden med arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier og gerne erfaring med at arbejde på et børne- og ungehjem.
  • Kendskab til Barnets lov og gerne viden om myndighedsarbejdet ift. anbragte børn og deres familier.
  • Gerne kendskab til NMT (Neurosequential Model of Therapeutics/ Bruce Perry).
  • Gerne kendskab til systemisk og narrativ metode.
  • Har gode skriftlige kompetencer.
  • Flair for anvendelse af IT.  

Dine personlige kvalifikationer

  • Teamplayer med gode samarbejdskompetencer og samtidig evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar fagligt og organisatorisk.
  • Deltager aktivt i udviklings- og forandringsprocesser.
  • Bidrager med god energi til et positivt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og kollegial sparring.
  • Har evne og vilje til at reflektere over egen praksis og søger sparring hos kolleger eller leder.
  • Er i stand til at bevare overblikket i en hverdag med til tider høje følelsesmæssige krav.

Om arbejdspladsen

Vi tilbyder dig:
  • Introduktionsforløb.
  • Et varieret, meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejdsfelt
  • En dynamisk, engageret og faglig kompetent kollegagruppe med bred erfaring.
  • At vi er nysgerrige på egne resultater og bl.a. bruger SDQ til at inddrage barnet/den unge.
  • En arbejdsplads i udvikling og en arbejdskultur, som bygger på anerkendelse, ordentlighed og ansvarlighed og hvor vi værdsætter, at vi kan noget forskelligt.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter psykologisk tryghed, social kapital og et godt grin.   
  • Supervision og medindflydelse på Åhusets udviklingsområder.
  • Engageret ledelse

Yderligere oplysninger

Der er tale om en fast stilling med ansættelse 1. januar 2026.
Der er primært tale om arbejde om dagen og sen eftereftermiddag. Aften - og weekendarbejde vil også kunne forekomme.
Arbejdet kan også indebære, at nogle af timerne vil være pædagogisk arbejde med børnene/ de unge i Åhuset.

Ansættelsesprocessen:

Vi afholder ansættelsessamtaler fredag 24.oktober 2025 og fredag 31.oktober 2025, hvis der er behov for en anden runde.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Kørekort er en forudsætning for at kunne varetage jobbet.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at sende en SMS til teamleder i Åhuset Pia Stab 2491 4548 eller til afdelingsleder i Udførerområdet Hanne Willemoes 2326 0470, hvorefter du vil blive kontaktet.

Søg jobbet

Vi beder dig sende din ansøgning med relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelse og udtalelser senest d. 19.10.25 til Favrskov Kommune via nedenstående link.

Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk