Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Pædagog eller pædagogisk personale til Børnehuset Grønnebakken

Børnehuset Grønnebakken søger pædagogisk personale til vores børnehavedel.

Vi søger en person, der brænder for natur og udelivet og er nysgerrig på udviklingen af børnenes motorik og sanser i et tæt samarbejde med en gruppe glade børn og gode kollegaer.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Børnehuset Grønnebakken er et integreret dagtilbud med både vuggestue og børnehave. Der er tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper.

Børnehuset Grønnebakken er er et nyt hus, med en allerede etableret personalegruppe, men da børnehavedelen løbende vokser, har vi brug for flere som har lyst til at være en del af vores børnehus. Vi vægter humor, sparring, godt arbejdsmiljø og vil gerne samarbejdet på tværs.
 

Hvorfor søge job hos Børnehuset Grønnebakken?

  • Du har mulighed for at være med til at sætte dit præg på hverdagen, mens der løbende vil komme flere børn og kolleger til.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling, samt sparring sammen med dygtige kolleger.
  • Vi er et hus, der oprigtigt har et stort ønske og ambition om at skabe et trygt og udviklende miljø for både børn og voksne.
  • Vi er et hus, der brænder for relationer og interaktioner med børnene, igennem (sammen med) udelivet og vores sanser.
  • Vi ønsker at se det enkelte barn for det individ, det er, og arbejde ud fra barnets nærmeste udviklingszone (NUZO). Vores mål er at støtte børnene i de sociale fællesskaber, så de kan indgå i relationer med både voksne og børn. Der skal være plads til mangfoldighed, og der skal være plads til alle.
  • Vi vil gerne, at børn skal møde nærværende voksne, der giver dem omsorg og udfordringer, der er med til at gøre dem robuste.
  • Vi er optaget af det gode børneliv, og vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Du bliver en del af en personalegruppe, der er engageret og fagligt velfunderet.
  • Du møder kolleger, der er nærværende, åbne og passioneret/passionerede.
  • Muligheden for at vi sammen skaber en struktureret og genkendelig hverdag, med en grad af fleksibilitet, hvor der samtidig er plads til spontanitet og børnenes initiativer.
  • Du kommer til at arbejde i et stort hus, hvor der er plads til forskelligheder og forskellige kompetencer.

Vi søger dig, der kan sætte v ved følgende og kan du det, skal du uden tvivl sende os en ansøgning ??

  • Du er uddannet indenfor det pædagogiske felt.
  • Du har fokus på udvikling af pædagogisk faglighed i en professionel praksis.
  • Du kan indgå i gode og respektfulde sociale relationer og samarbejde med andre, både børn og voksne.
  • Du skal kunne lede børnegrupper, hvor du organiserer og skaber inspirerende og inkluderende læringsmiljøer både inde og ude
  • Du fremstår klar og tydelig i din kommunikation
  • Du kan tage initiativ, være åben og ville samarbejde – også når det bliver svært
  • Du er anerkendende i din praksis med fokus på professionel kommunikation.
  • Du har et positivt livssyn og er robust.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Du er løsningsorienteret i din praksis.
  • Du er rummelig, fleksibel, samarbejdsvillig og stabil.
  • Du er empatisk, nærværende, engageret, legende og ser det enkelte barn og dets kompetencer.
  • Du er rolig og kan bevare overblikket også i stressede situationer.
Børnehuset Grønnebakken er en del af Hadsten By området, hvor der samarbejdes med en områdeleder og 4 andre dagtilbud.
 

Yderligere oplysninger:

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Ny løn.

Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Bøje Madsen på cama@favrskov.dk eller tlf. 21 63 60 36 eller områdeleder Linda Le Page Nymark på llpn@favrskov.dk eller tlf. 26 12 59 80

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Samtalerne afholdes løbende, så tøv ikke med at sende ansøgningen afsted eller kontakte os for mere information ??

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk