Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

SOSU-Assistent til Ulstrup hjemme- og sygepleje

Er du fagligt stolt, og sætter du en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger? Er du uddannet SOSU-Assistent med mod på masser af faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig.

Vi søger ny kollega til Ulstrup hjemme- og sygeplejen i Favrskov vest i fortrinsvis aftenvagt. Vi søger en fagligt stærkt funderet person med en bred viden, der brænder for at udøve sygepleje til borgere i vores del af kommunen. Stillingen er opslået som en fuldtidsstilling, men der vil være mulighed for dialog om arbejdstiden. 4 – 6 weekender på en 12 ugers rulleplan skal forventes. Fordelingen af disse aftales og tilrettelægges efter, hvad der måtte ønskes, og hvad der efterspørges. Arbejdstiden vil ligge i aften og dagvagt med en overvægt i aftenvagt.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi søger en SOSU-assistent med bred viden og gerne erfaring med:
  • At arbejde struktureret med inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger i et rehabiliterende perspektiv.
  • At tage ansvar for, at borgerne oplever sammenhængende forløb med høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • Faglig dokumentation, hvor metoden bygger på fællessprog III. Vi dokumenterer i Cura
  • Tidlig opsporing og triagering
Om arbejdspladsen
Som SOSU-assistent i Ulstrup hjemme- og sygepleje vil du møde borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Hos os er vi opdelt i tværgående teams, hvor sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker mødes hver morgen til faglig sparring i teams, hvor borgeren sættes i centrum. Vi vægter helhedspleje og tæt tværfagligt samarbejde højt og yder kvalificeret hjælp til alle borgere med behov for dette. Vi prioriterer sammenhæng i borgernes liv, hvorfor samarbejdet og overgangen mellem vagtlagene er en vigtig opgave for alle faggrupper. En gang om måneden sidder hvert team i dagvagt til borgergennemgang sammen med andre samarbejdspartnere fra kommunen, hvor borgernes mål og ønsker sættes i fokus.
I distrikt vest vægter vi samarbejdet meget højt på tværs af vagtlag og profession. Vi hjælper hinanden og arbejder altid på at opretholde og udvikle vores gode arbejdsmiljø.
Den kommunal sygepleje udvikler sig hele tiden, og du vil møde de fleste sygeplejespecialer og mange spændende faglige udfordringer. Hverdagen er præget af stor selvstændighed og beslutningstagen, hvor dine faglige og instrumentelle færdigheder vil komme i spil. Du får en alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver, mange muligheder og med kollegaer og ledelse tæt på.

Vi vægter desuden introduktion og oplæring samt et godt samarbejde hele vejen rundt. Her får du mulighed for frihed under ansvar, kompetenceudvikling samt gode kollegaer, der sætter faglighed, humor og hjælpsomhed i højsædet.

Vores forventninger til dig som kollega:
  • Du er en teamplayer, der vægter det gode arbejdsfællesskab.
  • Du fungerer som sparringspartner for kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Du har en anerkendende tilgang til andre kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du har mod på forandringer og nye tiltag.
  • Du har gode IT-kundskaber og måske kendskab til omsorgssystemet CURA.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist senest mandag den 20. juli 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 25 juli 2025.

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. september 2025 eller efter aftale.

Attraktiv løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ugentligt timetal: 37 timer – eller efter aftale.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen i Hammel Signe Kähler på tlf. 30 16 74 74 eller den sygeplejefaglige-koordinator i Ulstrup på 89 64 14 14.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest samt reference.

Kørekort er et krav, da du vil få brug for at komme rundt til borgerne, enten i kommunal bil eller på elcykel.
I Favrskov kommune er vi sammen om et sundt og værdigt liv. Kom og tag del i det gode liv.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk