Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Aflaster til pige på 12 år søges i Hinnerup

Favrskov Kommune søger en engageret og hjertevarm person, der har lyst til at bruge tid sammen med en 12-årig pige, der har udfordringer med autisme og ADHD.

Som aflaster bliver du en vigtig del af en familie. Din rolle vil blandt andet være at skabe et frirum for pigen.
Pigen er 12 år, har autisme og ADHD, man skal derfor have lyst til at arbejde med unge med særlige behov. Pigen har både behov for til tider at slappe af, men kan også godt lide at være kreativ og at komme på tur.

Familien ønsker en person, der har erfaring/kendskab til at arbejde med unge med særlige behov, så pigen kan tilbydes en dag hverdag med struktur og indhold. Familien ønsker yderligere, at du har bil, så du kan hente pigen, samt at du har mulighed for, at hun er hjemme ved dig nogle gange. Det er desuden en forudsætning, at du kan kommunikere på engelsk, da det er pigens primært sprog.

Aflastningen er 30 timer pr. måned med mulighed for mere i forbindelse med ferier. Den konkrete arbejdstid planlægges i dialog med familien.
Af dig forventer vi, at du har lyst til at arbejde med børn med en funktionsnedsættelse. Du skal være fyldt 18 år og have erfaring med at arbejde med børn og have et ønske om, at blive en betydningsfuld voksen for et barn og familien. Du skal være indstillet på, at din arbejdsplads som udgangspunkt er hjemme hos dig selv.

Du vil blive ansat af Favrskov Kommune, der står for de kontraktlige forhold omkring ansættelsen. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansættelsen ønskes snarest muligt. Din ansøgning til jobbet som aflaster sendes direkte til familien. Hvis dine kvalifikationer er relevante, vil familien indkalde dig til en samtale. Jobopslaget fjernes når familien har fundet den rette aflaster.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk