Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Assisterende leder til Plejecenter Tinghøj

Vil du være en del af et dynamisk og ambitiøst lederteam på et veldrevet, specialiseret demensplejehjem? – så grib chancen!

Tinghøj Plejehjem er et vidunderligt hjem for ældre mennesker, der alle lever med moderat til svær demens. Her arbejder vi med demensfaglighed på et højt niveau. Her arbejder vi ud fra visionen: Sammen om et sundt og værdigt liv. Flere af medarbejderne har været på Tinghøj over 10 år, og der er således et stærkt fællesskab og sammenhold, hvor der bliver givet værdig og kærlig pleje til vores beboere i et tæt samarbejde med pårørende og de frivillige.

Som assisterende leder er du medansvarlig for at bedrive synlig, nærværende og tillidsbaseret ledelse til omkring 40 dygtige, faste medarbejdere og en række afløsere. Din nærmeste samarbejdspartner er afdelingsleder Dora Marie Weis Lasthein, som du refererer til.

Om arbejdspladsen

Gennem tværfaglige indsatser, en god grundnormering og en engageret medarbejdergruppe, gives der en værdig, tryg og omsorgsfuld pleje til husets beboere. Tinghøj er et sted med ro og nærvær i smukke og behagelige omgivelser.

Tinghøj Plejecenter har 40 beboere. De bor i 6 huse, medarbejderne er organiseret i 3 teams.

Kulturen er rolig og består af et tæt samarbejde på tværs. Vi arbejder fagligt og målrettet for at lykkes med en løsningsorienteret og positiv kommunikation i hverdagen. Ledelsen er baseret på anerkendende principper, hvor vi arbejder styrkebaseret, løsningsorienteret og kommunikerer anerkendende – også når vi løser svære ledelsesopgaver.

Din ledelsesopgave som assisterende leder

Driftsledelse: Hvor du i et tæt og dagligt samarbejde med arbejdstidsplanlægger ressourcefordeler og sikrer driften hver dag. Dertil indgår du i et sparringsrum med afdelingslederen om driftsledelsen.

Faglig ledelse: Facilitering af teammøder i medarbejderteams, ad hoc sparring med medarbejdere, tværfaglige beboerkonferencer, ugentlig sparring med bl.a. centersygeplejersken og demenskoordinatorer. Tovholder i vores palliation-, forflytnings- og ernæringsindsatser på hele Plejecenter Tinghøj Du indgår i ugentlige sparring med afdelingslederen om den samlede demensfaglige ledelse på Plejecenter Tinghøj.

Personaleledelse: Du bliver nærmeste personaleleder af to medarbejderteams med ca. 12-15 medarbejdere i hvert team. Her vil du gennem løbende MUS- og omsorgssamtaler sikre tilknytning til arbejdspladsen, kompetenceudvikling og god trivsel.

Øvrige ledelsesopgaver bl.a.: Deltagelse i AMO vores lokale TRIO. Afholdelse af pårørende-dialogmøder i et samarbejde med vores aktivitetsmedarbejder, samt koordinering af virksomhedspraktikforløb med jobcenteret i Favrskov Kommune.

Kvalifikationer

Det er vigtigt, at du agerer empatisk, tydeligt og roligt i din ledelse og at du værdimæssigt er orienteret imod at arbejde løsningsorienteret og anvende anerkendende og positiv kommunikation. Vi ser gerne, at du har en sundhedsfaglig- eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne har erfaring fra arbejde på ældre- og sundhedsområdet. Det optimale er, at du har erfaring med at arbejde med faglige indsatser til demente borgere, og at du har haft et uformelt eller formelt ledelsesansvar i nuværende eller i tidligere jobs. Vi tilbyder uddannelse i grundlæggende ledelsesværktøjer, såfremt ledelsesopgaven er ny for dig.
 

Arbejdsmiljøet

Du vil få tildelt en mentor og en solid onboarding med tæt støtte fra afdelingslederen. Efter endt oplæring udarbejder vi en individuel udviklingsplan for dig med afsæt i dine nuværende kompetencer og fremtidige udvikling. Du vil opleve et stærkt fællesskab i ledergruppen på ældreområdet, hvor vi mødes flere gange om året til bl.a. udvikling af faglig ledelse og andre relevante ledelseskompetencer på ledere på ældreområdet.
 

Yderligere information

Ansøgningsfristen er torsdag 19. juni, hvor din ansøgning skal være modtaget elektronisk.

Vi holder 1. samtale mandag 23. juni i tidsrummet kl. 8-12.

Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre en personlighedstest med test-tilbagemeldingssamtale onsdag 25. juni.

Vi holder 2. samtaler torsdag 26. juni i tidsrumme kl. 8-12. Vi indhenter referencer efter aftale med dig i forbindelse med en evt. 2. samtale. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025.

Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for dit fagområder, og lokalaftalen for assisterende ledere på Ældreområdet i Favrskov Kommune.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling, hvor du i høj grad er selvtilrettelæggende. Stillingen er betinget af en straffeattest, der viser, at du er egnet til at besidde jobbet.

Det er en nødvendighed for dig i jobbet at have kørekort, idet der i et mindre omfang er mødeaktivitet på tværs af Favrskov Kommune. Ellers kan du forvente at din hverdag er på Plejecenter Tinghøj  i Hammel.

Læs mere om stillingen i job- og personprofilen her: https://favrskov.dk/assisterende-leder-til-plejecenter-tinghoej
 

Kontakt

For yderligere information om ledelsesopgaverne/stillingen og/eller et ønske om en rundvisning kontakt gerne afdelingsleder Dora Marie Weis Lasthein pr. mail: dlas@favrskov.dk eller send SMS tlf. 23 46 27 89, så skriver jeg tilbage.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk